J ean-Claude Trichet havde skrevet under på 14 milliarder pengesedler, da han forlod stillingen som direktør for Den Europæiske Centralbank, ECB, 31. oktober 2011. Men ud over at sætte signaturen på de sedler, hundredvis af millioner europæere bruger i det daglige, havde den franske økonom også været med til at styre EU gennem den værste økonomiske krise siden 1930'erne. Denne indsats fik avisen Financial Times til at udnævne ham til 'Årets personlighed' i 2007.
Stadigvæk aktiv Krisen er ikke slut endnu, selvom stormen er ved at løje af, og Jean-Claude Trichet, der i morgen fylder 70 år, deltager fortsat i debatten om Europas og verdens økonomiske fremtid. Han er et meget aktivt medlem af internationale tænketanke, og han står i en alder af 70 år over for et nyt og stort spring i karrieren. For ifølge en række franske og internationale presseforlydender ønsker både den franske og tyske regering, at Jean-Claude Trichet overtager posten for den europæiske flyfabrik EADS, der er en del af Airbus-koncernen, og som samtidig fremstiller andre civile og militære fly. Begge lande ejer en del af koncernen. Han har ikke selv bedt om jobbet. »Jeg står til rådighed, men jeg kandiderer ikke til noget som helst«, sagde han forleden til avisen Les Echos. Men der er hele tiden bud efter en erfaren mand som Jean-Claude Trichet, der fra sin ungdom har tilhørt den administrative og politiske elite i Frankrig.
Stram økonomisk politik Den oprindelige ingeniøruddannelse blev suppleret med grader i økonomi og politisk videnskab, og fra 1978 til 2003 arbejdede han som rådgiver for præsidenter og regeringschefer, ligesom han var direktør i finansministeriet. Den stilling førte ham i 1993 til jobbet som direktør for den franske nationalbank, hvor han gjorde sig til talsmand for en stram økonomisk politik. Det samme gjorde han, da han 1. november 2003 blev direktør for Den Europæiske Centralbank, og han blev jævnligt kritiseret for at sætte hensynet til den monetære stabilitet over alt - også over hensynet til vækst og beskæftigelse. Men denne linje gjorde ham populær i Tyskland, og i de stormfyldte år 2007-2008 holdt han fast i, at kun økonomisk disciplin kunne redde euroen - og dermed også verdensøkonomien.