Christina Hesselholdt er en af de danske forfattere, vi kan takke den nyligt jubilerende Forfatterskole for. Havde det ikke været for det litterære rum, Poul Borum og Per Aage Brandt skabte dengang i 1987, havde den selvkritiske, uforløste og kontrollerede unge pige måske ikke givet slip på sine tekster.
De tekster, der fra nogle få »nærmest uhyggeligt gennemarbejdede« og brækjernskrævende sider nu har udviklet sig til et af Danmarks mest interessante, egensindige, roste og på det seneste også populære forfatterskaber. Selv sagde forfatteren i et nyligt interview: »Jeg syntes, der var så meget at holde styr på, så det blev meget kortfattet. Siden er mine bøger blevet stadig længere. Og det var heldigvis lykkedes mig at give slip, så min skrift spejler alle de humører, man kan overvældes af« (til Karen Syberg, Information). I 1988 kom Christina Hesselholdt ind på Forfatterskolen, som hun også selv siden har undervist på, og i 1991 debuterede hun med ’Køkkenet, gravkammeret og landskabet’ på Rosinante, der stadig er hendes forlag.
