Ildsjælen fra Rådet for Sikker Trafik fylder rundt i morgen

Mærkesager. René la Cour Sell er kendt for at levere klare budskaber.
Mærkesager. René la Cour Sell er kendt for at levere klare budskaber.
Lyt til artiklen

Han var her og der og alle vegne. Og så var han pludselig næsten væk. Men han er her endnu, den tidligere så eksponerede trafikdirektør René la Cour Sell. René la Cour Sells mediekarriere begyndte, da han i slutningen af 1990’erne var underdirektør i BG Bank, og trods travlhed med at formidle fusioner og prikkerunder fandt han også tid til at være formand for Dansk Kommunikationsforening. Men bankverdenen skulle ikke være hans skæbne, konstaterede han på en bjergtop i Slovenien i 1998. I Slovenien skulle han som led i et lederudviklingskursus tegne en vision for sit liv, hvor han »ikke måtte tænke på penge eller status eller andre trivialiteter«. Han indså, at han hellere ville kæmpe for en god sag; noget med FN, Danmarks Naturfredningsforening (DN) eller Rådet for Større Færdselssikkerhed. Kun FN mangler endnu at blive afkrydset. Kampen mod de vantro I 2001 blev la Cour Sell direktør i det, der i dag hedder Rådet for Sikker Trafik, og det var her, han for alvor blev et kendt navn og ansigt i medierne. Rådet gik fra at være en lidt støvet, teknokratisk institution til en kraftfuld politisk (og til tider regeringsfjendtlig) stemme i trafikdebatten – en ’la Cour-effekt’, der en overgang løftede trafikområdet op på en af de mest centrale pladser på både mediernes og landspolitikernes dagsorden.

LÆS OGSÅ Kun pisk kan få flere danskere i selen

Han var kendt for altid at kunne levere korte, markante citater – men også for altid at fokusere på sagen og ikke bare ville promovere sin egen person.

Ja, faktisk var han så optaget af sagen, at en af rådets egne medarbejdere mente, at han »fremstod som præst, der havde til opgave at skulle omvende de vantro og blev nødt til at kæmpe, som om han var den eneste, der havde set lyset«. Fald i trafikdrab Selv forklarede la Cour Sell, at han var »et temperamentsfuldt og utålmodigt menneske, der tænder på adrenalinsuset i en god sag«. Og han opnåede da også mange resultater.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her