Den lidt forsigtige fremtoning skal man ikke tage fejl af. Ej heller af det glade og hjertelige smil. Begge dele er ægte og vigtige ingredienser, når man tegner billedet af Peter Borup, koncernpersonalechef i JP/Politikens Hus. »Hvis medarbejderne opfatter mig som ledelsens repræsentant, samtidig med at ledelsen ser mig som medarbejdernes mand, ja, så er jeg tæt på målet«, mener Peter Borup. Kæmpe personaleviden Som personalechef for flere end to tusinde medarbejdere har Peter Borup en kolossal berøringsflade i huset. Det er hos ham, der holdes styr på virksomhedens talrige overenskomster, lokalaftaler, cirkulærer og den uendelige strøm af reguleringer af personalespørgsmål. På Peter Borups kontor i bladhuset på Rådhuspladsen står adskillige hyldemeter med dokumentation. Endnu mere er at finde på pc’en. Men mest imponerende er den mængde af personaleviden, som er at finde i Peter Borups hoved. Med betydelig træfsikkerhed kan Peter Borup umiddelbart trække afgørelser i faglige sager frem fra hukommelsen. Hvad enten det er ganske nye sager eller afgørelser, der er omtrent så gamle som personalechefen selv.
Pc og bøger kan allerhøjst tjene til støtte og udbygning af det, Peter Borup umiddelbart kan huske. Med stor imødekommenhed deler Peter Borup gerne sin viden, og det nyder mange kolleger i mediebranchen stor gavn af. Konstruktive løsninger Personalechefens opgaver omfatter dog mange – og måske vigtigere – ting end dem, man kan afgøre ved at kigge i overenskomster, juridiske kompendier og fagretslige bøger. Og her vender vi tilbage til de indledende ord om en forsigtig fremtoning og det glade smil. Peter Borup har gennem sine mere end 25 år som personalechef skabt sig et velfortjent ry som et yderst reelt og loyalt menneske. Har en medarbejder alvorlige problemer – arbejdsmæssigt, personligt eller helbredsmæssigt – går man ikke forgæves til Peter Borup.
