Her er et billede af en mand. Og hvis han ikke umiddelbart virker bekendt, skyldes det nok, at han ikke på dette billede bærer en papkasse, hvor der udenpå står ’Tamilsagen’ på orange baggrund og indeni ligger 6.000 siders rapport om en ministers overgreb på en gruppe tamilske flygtninges rettigheder. Men det var papkassebilledet fra 14. januar 1993, der gjorde Mogens Hornslets kontrafej landskendt.
Den dag afleverede den daværende højesteretsdommer resultatet af to et halvt års arbejde med at udrede, hvordan den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen med en vis bistand fra sine embedsmænd og i strid med loven havde undladt at give en gruppe tamiler i Danmark ret til familiesammenføring. Hornslet afleverede de 6.000 sider til den daværende konservative statsminister, Poul Schlüter. Han havde tidligere fra Folketingets talerstol udbasuneret, at der i tamilsagen »intet var fejet ind under gulvtæppet«. Nu dokumenterede Mogens Hornslet det modsatte, og inden dagen var omme, havde Schlüter indgivet regeringens afskedsbegæring. To år senere blev Ninn-Hansen ved den første rigsret herhjemme i 80 år idømt fire måneders betinget fængsel. Poul Schlüter har senere i en erindringsbog kritiseret Mogens Hornslet for en »inkvisitorisk« gennemførelse af tamilafhøringerne, men rigsretsdommen over Ninn-Hansen viste, at Hornslet ikke havde fejet noget ind under den juridiske rya. Juridisk præmiebarn Og det ville også have været usædvanligt, hvis det havde været rigtigt. Hornslet er et juridisk præmiebarn. Han blev cand.jur. på rekordtid og med topkarakterer og kom naturgivent til Justitsministeriet med kurs direkte mod en af samfundets højeste poster.
