Sidsel Dorph-Jensen har en mission. Hun vil have os til at elske sølv lige så meget, som hun selv gør.
De fleste af os har en opfattelse af, at sølv er lidt besværligt og meget fint. Dels skal det pudses i en uendelighed. Dels er det et forholdsvis kostbart materiale, hvilket betyder, at ting fremstillet i sølv har en tendens til at blive forholdsvis dyre. Det image vil designeren og sølvsmeden Sidsel Dorph-Jensen gerne lave om på, hvorfor hun fremstiller genstande i sølv, som er alt andet end snobbede, og som kan bruges i en almindelig husholdning.






























