Det kan godt være en kunst at holde begge ben på jorden. Om forfatteren Knud Sørensen kan man sige, at han om nogen mestrer jordforbindelsen. Dels er han uddannet landinspektør, dels har han i hele sit forfatterskab stået på landets og landbrugets side, ja, netop stillet sig solidarisk med det. Knud Sørensen elsker og dyrker dog også højder. I digtet ’Naturligvis’ fra digtsamlingen med samme titel, der udkom i 2009, hedder det: »Naturligvis/ har jeg altid vidst/ at mit træ derude/ ikke vokser ind i himlen ...«. Alligevel får digteren Sørensen en ustyrlig lyst til at klatre op i grenene: » ... og længere oppe/vil jeg så klatre igennem himlen/for endelig at få at se/hvad der er på dens anden side/så jeg har noget konkret at berette/når jeg kommer ned igen/og de næste linjer/skal skrives«.
LÆS OGSÅ Knud Sørensen er til stede i alle aldre i ny digtsamling
Stemmen fra Mors
I dag skal Knud Sørensen have et par hyldestlinjer. Han er født i Hjørring, men hans bedsteforældre havde et husmandssted, som den lille Knud besøgte flittigt, og hvor han lærte at malke en ko – og lærte bønderne at kende: deres måde at tale på og indirekte også deres måde at tænke på.
»Min far blev jernbanemand. Men så den næste generation – min egen: Vi blev studenter«, fortalte Knud Sørensen i et interview for tre år siden her i avisen. I 1958 flyttede han, efter endt uddannelse som landinspektør, til Nykøbing Mors. Lige så langsomt begyndte han at skrive om landet og som sagt også om landbruget og især dets afvikling.
Landinspektøren var godt i gang med at udvikle sig til litterær landmåler.
