Veltjente officerer ved hoffet får ofte mulighed for at fortsætte karrieren i kredsen omkring majestæten, når de allerede som 60-årige går på pension. Den chance lod tidligere adjudantskabschef, oberst, kammerherre Kurt Bache ikke gå fra sig, da han for ti år siden og oven på pensioneringen blev tilbudt jobbet som privatsekretær for prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra. Her har Kurt Bache med god sans for og indlevelse i jobbets særlige karakter fra pladsen i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg røgtet dagligdagen for prinsen på Schackenborg – og i de senere år også for slotsfruen, prinsesse Marie. Som privatsekretær har Kurt Bache den opgave at koordinere familiens gøremål – bryllup, barsel, barnedåb og de mange opgaver i ind- og udland. Og selv om prins Joachim og hans børn efter alle solemærker aldrig kommer i nærheden af den danske trone, er de fortsat en vigtig del af den snævreste kongefamilie, og i denne rolle er soliditet, fortrolighed, loyalitet, ansvarlighed samt gode råd fra omgivelserne vigtige. Det leverer han. Uden at prins Joachim og prinsesse Maries hof synes styret af et militært tankegods med Kurt Baches baggrund i mente. Obersten er født og opvokset i København. Fra 1967 og de følgende tre år gik han på Hærens Officersskole, og herefter fulgte en smuk karriere i det danske forsvar. Kurt Bache har været viden om i hærens regi – bl.a. ved gardehusarregimentet, i FN-tjeneste, ved Østre Landsdelskommando, i Nato, ved Danske Livregiment, som garnisonskommandant i Vordingborg og i den danske internationale brigade, før han i 1997 udnævntes til chef for dronningens adjudantstab – og dermed regentens nærmeste rådgiver i vægtige forsvarsspørgsmål. I denne egenskab har Kurt Bache ledsaget regentparret på en række statsbesøg rundt i verden. Det hører også med til billedet af Kurt Bache, at han som FN-udsending til Balkan midt i 1990’erne ifølge ham selv »mistede min tillid til FN’s evne til at gennemføre fredsstøttende militære operationer«. Livet i forsvaret og ikke mindst ved hoffet har gjort Kurt Bache til en overordentligt ordensprydet officer. Og fritiden? Kurt Bache nyder opera, rock og jazz; han spiller også golf og løber 6-8 kilometer tre gange ugentligt. Men han foretrækker at løbe alene – »så jeg ikke spilder luft på snak og har fred og ro til at tænke tanker«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.