Nyhedsmedierne er tidens kalkmalerier

Medier. Jan Lindhardt var den første biskop, som i den grad forstod at bruge medierne til at få sit budskab ud.
Medier. Jan Lindhardt var den første biskop, som i den grad forstod at bruge medierne til at få sit budskab ud.
Lyt til artiklen

Han var da også den første biskop, som i den grad – i de knap 11 år fra 1997, han var biskop over Roskilde Stift – forstod at bruge medierne til at få sit budskab ud. Jan Lindhardt var den første til at ansætte en journalist i sit stift, noget, som er en selvfølge i dag, og han forstod at være til rådighed for pressen – hvilket helt banalt betyder, at han stort set altid tog sin mobiltelefon – og han herefter evnede at tale i klare citerbare sætninger. Mange husker derfor stadig hans budskaber og onelinere. Som for eksempel ideen om, at introducere ’pinsefisk’ for at promovere pinsen, der stod i skyggen af både jul og påske, fordi der ikke var en særlig spise forbundet med højtiden. Og så den om, at danskernes tro er som en skrabeplade – hvor kristendommen og de kristne værdier kommer frem, så snart man skraber man lidt i overfladen. Under Jan Lindhardts smarte onelinere og let sælgelige budskaber er der imidlertid en bundsolid grund. Jan Lindhardt er søn af den berømte kirkehistoriker og prædikant P.G Lindhardt, og han har selv gjort akademisk karriere. Først som lektor i teologi ved Aarhus Universitet og senere dr. theol. samme sted. Han har forsket i retorik, udgivet mere end 40 bøger og holdt talrige foredrag – det sidste ofte med stor eftertænksomhed og humor. Og man skal ikke tage fejl. Jan Lindhardt er ikke i medierne for at være på, men fordi han vil »missionere«, som han selv har udtrykt det med vanlig fornemmelse for at provokere . Han så, at nyhedsmedierne er tidens kalkmalerier, som han har sagt. At vi i dag kender mange ting, ikke fordi vi har oplevet dem selv, men fordi vi har hørt om dem i medierne – således også kirken. Og han har ikke holdt sig tilbage med skarpe udmeldinger, for eksempel erklæringen efter 11. september om, at en religionskrig var begyndt eller fordømmelse af Indre Missions seksualmoral, for at nævne et par stykker. Jan Lindhardt har været en stor fortaler for, at præsterne ikke skal distancere sig fra den almindelige dansker og for, at folkekirken skal være folkets kirke. Fødselaren er gift med biskop over Fyens Stift Tine Lindhardt og har 6 børn og 13 børnebørn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her