Han irriterer til højre og venstre. Den verdensberømte økonomiprofessor ved Columbia University Joseph Stiglitz, der i 2001 fik nobelprisen i økonomi, er en ensom modstemme til den såkaldte Washington-konsensus af mainstreamøkonomer, der altid kun snakker om nedskæringer og skattelettelser. Stiglitz er noget så sjældent som en global fortaler for fordelene ved øget social lighed. Ingen bestrider, at Joe Stiglitz ved, hvad han taler om, og derfor irriterer han borgerlige politikere over hele verden med sine hyppige aviskommentarer, der i Danmark bringes her i Politiken.
Andet end en drømmer Men han provokerer også folk ude på venstrefløjen. Som tidligere cheføkonom i Verdensbanken og formand for præsident Clintons økonomiske rådgiverpanel er Stiglitz alt andet end en drømmer med alternative beregningsmodeller. Tværtimod har han fået tilnavnet ’baronen af godhedsindustrien’, en variant af den traditionelle venstrefløjskritik mod vellønnede personligheder med social indignation. I Europa kaldes typen for ’champagnesocialister’, ’kaviarkommunister’ eller mere hjemligt for ’kystbanesocialister’. Stiglitz synes dog at vinde kraft ved de ofte følelsesladede angreb fra alle sider.
Gæstfri og gigantisk penthouse Enhver, der har været til middag i hans gæstfrie og gigantiske penthouselejlighed på Manhattan – med panoramaudsigt over Hudson-floden og bekvem gåafstand til universitetet – vil kunne genkende karikaturerne af Stiglitz, men også kun kunne grine af dem.

For den livsglade mand kan måske virke ekstravagant, når han med vid, vin og bid holder hof for sine tilhørere, eller rejser rundt på kloden som eksklusiv foredragsholder, og agiterer for større social udligning. Han flytter imidlertid beslutningstagere. Stiglitz er måske ikke den økonom, som Radikale Venstre lytter til, men han har været en afgørende faktor bag præsident Obamas beslutning om at øge de offentlige investeringer i USA og dermed redde verdensøkonomien fra et truende kollaps. Original forskning Joseph Stiglitz forener på enestående vis original forskning på verdensklasseniveau med en skarp pen, der i dag gør ham til en af de førende public intellectuals. Hans bøger om globalisering, frihandel og lighed er blevet uomgængelige hovedværker. Man kunne ønske sig, at flere kritisk tænkende økonomiprofessorer og tidligere topembedsmænd havde samme mod som ham. Efter krisen i 1930’erne stod økonomen John Maynard Keynes frem som det skarpeste lys, der tændte nyt håb. Stiglitz er på vej mod at blive den globale æras Keynes.