Kantarelplukning er ikke for de utålmodige.
Så den, der møder Danmarks Biblioteksskoles fhv. rektor Ole Harbo på vej ud af Asserbo Plantage med en kurvfuld kantareller på bagagebæreren, i heldigste fald oven i købet iført en kamouflageegnet hawaiiskjorte, kunne måske godt tage ham for en kratlusker, der har svært ved at få tiden til at gå.
Det er en misforståelse. Siden sin pensionering i 2005 har Harbo været så aktiv som nogensinde. Som formand for Bibliotekshistorisk Selskab siden 2003 inkarnerer han – og akkumulerer fortsat – vores viden om tilblivelsen og udviklingen af 'verdens bedste biblioteksvæsen', som det i mange år blev kaldt, også i andre lande.
Men børnebørnene og bridgen skal også tages alvorligt, for ikke at nævne Belmontkoret, hvor han dog ikke har ambitioner om at synge helt lige så godt som den danske bager og siden både prøjsiske og kongeligt danske kammersanger, som han genopdagede og allerede i 1987 og udgav sin biografi om:
'Helge Rosvænge – en dansk verdenssangers karriere'.
Viborgdrengen blev cand.polit. fra Københavns Universitet 1967 og var gennem 1970'erne fagleder på Biblioteksskolen, tog derpå fire år som som overbibliotekar ved den daværende Handelshøjskoles bibliotek og blev i 1983 rektor for Danmarks Biblioteksskole.
Dermed kom han til at stå i spidsen for bibliotekaruddannelsens udvikling fra professionsuddannelse til universitetsuddannelse.
I løbet af sine femten år i rektorkontoret gennemførte han desuden en uddannelsesordning for Grønland, så landet fik sine egne professionelle bibliotekarer. Som aktiv deltager i den internationale biblioteksorganisation, Ifla, var han i sine sidste syv år som rektor desuden formand for den europæiske sammenslutning af biblioteksskoler, Euclid.
Midt i det hele erhvervede han i 1994 en lic.pol.-grad fra Åbo Akademi, men en hjerneblødning medvirkede til, at han i 1998 valgte af gå af som rektor og vende tilbage til den undervisning, han hele tiden havde haft direkte kontakt med:
»Den bedste måde, du kan lære noget på, er, hvis du selv skal undervise i det«. Den travle, men rolige, vidende og venlige mand rejser fortsat over hele verden – når han da ikke lige lusker rundt i Tisvilde Hegn med svampekurven.
