Vellidt topchef i historisk firma

danske rødder. Jørgen Huno Rasmussen står i spidsen for den globalt orienterede virksomhed FLSmidth, og hovedkvarteret kommer med ham i spidsen til fortsat at ligge i Danmark for at bevare særlige danske værdier.
danske rødder. Jørgen Huno Rasmussen står i spidsen for den globalt orienterede virksomhed FLSmidth, og hovedkvarteret kommer med ham i spidsen til fortsat at ligge i Danmark for at bevare særlige danske værdier.
Lyt til artiklen

Det er svært at finde et negativt ord i de danske medier om Jørgen Huno Rasmussen.

Som koncerndirektør i FLSmidth, der med 130 års historie er en af de mest historiske og betydningsfulde danske virksomheder, er han flere gange blevet kåret som den mest kompetente topchef i Danmark af de aktieanalytikere og porteføljeforvaltere, der har gjort det til deres levevej at kloge sig på dansk erhvervsliv. Det er en ros, som han har det ganske fint med. »Jeg tager gerne imod på kollegernes vegne. Jeg står også på mål, når vi får ris. Når man er topfigur, så smitter det, som foregår i virksomheden, af på en«, siger han. ’Huno’, som han ofte kaldes, har da også spillet en nøglerolle i FLSmidths forvandling fra en hensygnende dansk virksomhed med lidt for mange og forskelligartede aktiviteter til en strømlinet overskudsforretning. Da han kom til virksomheden i 2003 havde han en klar plan om, at FLSmidth skulle finde tilbage til sine kernekompetencer. Han mente, at virksomheden havde spredt sig over alt for mange områder og burde fokusere på opførelsen af cementfabrikker. Operationen lykkedes, og FLSmidth gav igen overskud i 2006. Det betød også, at virksomheden var klar til ny ekspansion. FLSmidth havde historisk altid været afhængig af konjunkturudviklingen inden for cement. Nu skulle virksomheden også satse på salg og tjenesteydelser til mineralindustrien. En vision, der er blevet ført ud i livet med så stor succes, at mineralerne i dag udgør 57 procent af forretningen. Senere har virksomheden kastet sig over servicen af de færdigbyggede fabrikker. Et forretningsområde, som Jørgen Huno Rasmussen har store forventninger til i de kommende år. Indtoget i mineralindustrien har understreget FLSmidths globale orientering. Men der er ingen grund til at frygte, at virksomheden flytter fra Valby. »Det giver mening at være i Danmark. Vi har danske rødder, og vi har i Danmark nogle værdier, som er vigtige at holde fast i. Det handler blandt andet om ligestilling og menneskeværd«, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her