Selv om Anne-Marie Skov er lille af natur, rager hun højt op i landskabet blandt erhvervslivets ypperste kommunikationschefer.
Som senior vice president i Carlsberg Gruppen er hun den første kommunikationschef, der har fået plads i bryggerigigantens topledelse. Det var ganske enkelt hendes krav, da hun kom til Carlsberg i 2004. At sikre, at kommunikationsopgaven, Carlsbergs omdømme, ry og rygte, altid skulle være en sag for topledelsen. Og sådan har det været siden.




























