I langt størstedelen af sit liv har han dyrket dansen, og efter mange år med intens træning blev han i 2004 danmarksmester i latinamerikansk dans for professionelle.
Året efter blev Silas Holst uddannet danselærer, og fra 2008 trådte han sine dansesko i ’Vild med dans’ på TV 2, hvor han førte både sangerinden Szhirley, fotomodellen Malena Belafonte og skuespilleren Laura Drasbæk igennem disciplinerne. I 2011 kunne han også her kalde sig vinder, da han og skiløberen Sophie Fjellvang-Sølling løb med sejren i finalen i det populære tv-program.






























