Man kan udmærket havne i Viborg, selv om man er vokset op i Canada og Indonesien. Og man behøver ikke være bovlam, bare fordi man tydeligvis har hørt efter i skolen. Et eksempel på begge dele hedder Anne-Mette Villumsen, er kunsthistoriker og leder af Skovgaard Museet i Viborg.
Da kommunen for et par år siden gav en kunstner opgaven med at udsmykke det nye rådhus udvendigt og som rådgiver i valget brugte samme kunstners gallerist, råbte flere borgere op – blandt dem Villumsen.




























