Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fødselar. Ursula Munch-Petersen viser sin kande, der blev en del af Olafur Eliassons stel.
Foto: Miriam Dalsgaard(Arkiv)

Fødselar. Ursula Munch-Petersen viser sin kande, der blev en del af Olafur Eliassons stel.

Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun har en helt særlig glasur

Keramiker Ursula Munch-Petersen fylder 75 år i overmorgen.

Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Navnet Ursula er gået hen og blevet en institution inden for dansk brugskunst.

På den ene side henviser det nemlig til keramikeren Ursula Munch-Petersen, der i en menneskealder har lavet vidunderlige ting i ler. Og på den anden side henviser det til Ursulastellet, som selv samme Ursula Munch-Petersen skabte for Royal Copenhagen tilbage i begyndelsen af 1990'erne.

Og som Ursula Munch-Petersen er Ursulastellet noget helt særligt. Farverne er klare, formerne organiske og venlige. Kanderne ligner venlige mennesker, der taler sammen, og man bliver glad langt ind i sjælen, når man stiller dem på middagsbordet eller sætter en buket blomster i dem.
Fortjent sin titel

Det er ikke for ingenting, at Ursula Munch-Petersen bliver regnet for en af de største keramikere, vi har i Danmark. Hendes værk spænder over brugsgenstande til udsmykninger, hvor hendes store tidstavle om Hærvejens historie hører til et af de største og seneste værker.

Hun mestrer de praktiske genstande, som man bruger i en husholdning, hendes glasurer er sublime, og hun kan fremstille krukker, vaser og figurer, der er helt særegne og Ursulaagtige langt ind i leret.

Tidstavlen er værd at fremhæve, fordi den på en måde inkarnerer Ursula Munch-Petersens interesse for naturen og historien.

Som barn på Bornholm gik hun omkring i den barske natur og lærte sig alle navnene på de planter og dyr, hun mødte, og i dag kan man ikke føre en samtale med Ursula Munch-Petersen, uden at hun hiver et eksempel frem fra den natur, hvor hun henter sin inspiration, og som man fornemmer har en kæmpe plads i hendes hjerte.
Ivrig debattør

Det var derfor heller ikke tilfældigt, at hun sidste år udstillede en masse grøntsager og frugter i Clausens Kunsthandel i det indre København.

I hendes egne øjne var det en lidt pjattet udstilling, men for Ursulafans var det skønt, at man kunne gå ind og investere i en lille hare i ler sammen med bønner, artiskokker og kartofler, som på hver sin måde er fine kunstværker - og ophav til masser af debatter, når man får gæster på besøg.

Debat står også højt på dagsordenen hos Ursula Munch-Petersen, fornemmer man. Ikke blot er hun en aktiv læserbrevsskribent, der kan finde på at foreslå, at Israels Plads skal omdøbes til Palæstinas Plads; hun er også en kvinde, der i en menneskealder har forsvaret det gode håndværk og talt keramikkens sag.

I bogen 'Ursula Munch-Petersen', som Teresa Nielsen udgav om 'Ursula' i 2004, er der flere eksempler på de gange, hun har forfattet breve til ledelsen på Bing & Grøndahl, Royal Copenhagen og ikke mindst programtekster i forbindelse med sine udstillinger.

Ursula Munch-Petersen vil nemlig noget med sine værker og vil især gerne dele sit engagement for leret med sine medmennesker. Derfor må hun være blevet skuffet, da Royal Copenhagen var så letsindig at tage hendes Ursulastel ud af deres kollektion.
Inkarnationen af dansk design

Måske solgte det ikke længere så meget, som det havde gjort på et tidspunkt, men at virksomheden ville underlægge sig markedets mekanismer på den måde vakte undren. Stellet er nemlig unikt og ikke en videreudvikling af noget, vi har set før - som alt det man ellers dyrker hos Royal Copenhagen i dag.

Og så er Ursula en inkarnation af dansk design - sublim kvalitet, karakteristisk i sin form, hårdført og særdeles anvendeligt.

Ursula Munch-Petersen har aldrig kendt sin far, digteren Gustaf Munch-Petersen, som faldt i den spanske borgerkrig, da hun var helt spæd.

Til gengæld voksede hun op i et bornholmsk keramikdynasti i Rønne, og på trods af at botanikken havde en kæmpe plads i hendes hjerte, valgte hun at følge i moderen, Lisbeth Munch-Petersens, fodspor og uddanne sig til keramiker.

Og det er vi mange, der er taknemlige for - inklusive de studerende, hun underviste på Skolen for Brugskunst. De oplevede en seriøs og engageret keramiker, der nød at udfordre elevernes ideer, og som ikke var bleg for at øse af sin egen viden for at få det bedste frem i keramikken.
Rejser som inspirationskilde

Fødselsdagen skal fejres med ægtemanden, grafiker og maler Erik Hagens og naboerne til det sted, de ejer på Møn. Med Erik Hagens har Ursula Munch-Petersen udført adskillige udsmykningsopgaver, blandt andet 'Billedalfabet' i 1990 i keramik og emalje til Espergærde Bibliotek.

Som unge rejste de i en lang periode i Mexico, og den rejse vender Ursula Munch-Petersen ofte tilbage til, når hun skal tale om inspirationskilderne til sit arbejde.

Og arbejdet har hun ingenlunde sluppet - det viser den samling af skåle, fade og krukker, hun for nylig udstillede i Clausens Kunsthandel.

Og ikke mindst hendes ihærdige indsats for at få Ursulastellet tilbage på markedet. Det sker heldigvis i 2013, hvor Kähler har planlagt at sætte hendes kander, tekopper og tallerkener i produktion igen. Forhåbentlig i den helt rigtige glasur - ellers er det ikke en ægte Ursula.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden