0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den uforglemmelige og fantasifulde Strid runder de 40

Tegner og forfatter Jakob Martin Strid fylder 40 år i dag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen(Arkiv)
Foto: Finn Frandsen(Arkiv)

Blød. Jakob Martin Strid lever ikke op til sit efternavn i sine bøger til børn. Her beskæftiger han sig gerne med fantasi, ømhed, håb og omsorg for hinanden.

Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Fødselsdage
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Så privat, som tegneren og forfatteren Jakob Martin Strid er, vil han måske ikke bryde sig om at se det på tryk. Men her kommer det altså alligevel: I billedbøgernes verden har 2012 været et rigtigt Strid-år.

I foråret udkom det fantastiske og alle vegne roste værk 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære', som er solgt til udgivelse i talrige lande. I sensommeren modtog han så sit forlag Gyldendals Børnebogspris 2012 på 50.000 kroner.

LÆS OGSÅ

For blot en måneds tid senere at have svært ved at skjule forbløffelsen, ydmygheden og glæden, da han fik overrakt Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner.

Kort tid efter åbnede en lige dele retrospektiv og fremadskuende udstilling af Strids bogillustrationer, arbejdstegninger, ideer m.m. - kommenteret af tegneren selv - på Storm P. Museet, der bestemt er den helt rigtige ramme at præsentere ham i.

Og nu fylder den selvlærte tegner Jakob Martin Strid altså hele 40 år, og vi er nogle, som i den anledning kunne unde ham en busfuld glædesramte tegnede dyr på langtur samt »biksemad til morgenmad, biksemad til aftensmad, biksemad til natmad og biksemad til fodbad«.

For nu til lejligheden at låne enkelte af Strids omfattende tegnede bedrifter.

Indbydende universer
Det udødeligebiksemadsnonsensrim er fra 'Mustafas kiosk', der sammen med 'Lille Frø', 'Min mormors gebis', 'Da Lille Madsens hus blæste væk' og 'De tre bøger om 'Mimbo Jimbo' er nogle af hans mest populære bøger.

Bussen med alle mulige dyr er en del af en endnu ikke udgivet bog og kan ses på Storm P. Museets Strid-udstilling frem til 28. april, hvor man faktisk også på en måde kan få opfyldt sin lyst til at bo i et af hans universer en stund.

I et af rummene er det muligt at sidde og læse i en kæmpestor udhulet pære! På samme udstilling fremviser Strid gennem både hånd- og computerfarvede tegninger åbenlyst sin inspiration fra for eksempel danske Claus Deleuran og japanske Miyazaki samt ophavsmænd og -kvinder til kendte figurer som Tintin, Mumitroldene og Rasmus Klump.

LÆS OGSÅ

En del af udstillingen er viet til et par af Strids favorittemaer: Biler og luftfartøjer. Udført med matematisk præcision ned i mikrodetaljerne og dermed også markant anderledes i deres udtryk end de tilsyneladende skødesløse streger, navnet Strid blev synonymt med i nogle år ved årtusindeskiftet.

Dengang havde gymnasielærer- og præstesønnen, der er opvokset i Gentofte, men bor i København, allerede fået udgivet et par børnebøger og var af ugeavisen Socialistens læserkreds kendt som politisk satiriker.

Bredere kendt blev han imidlertid først, da han i to år daglig lod sit strithårede alter ego Strid optræde i striber i Politiken, hvoraf nogle stykker med Tøger Seidenfaden og Poul Nyrup i morsomme hovedroller var blandt de uforglemmelige.

Træt af søgelyset
I 2002 holdt han op med at tegne striben.

»I de to år levede jeg af kaffe og cigaretter, havde konstant ondt i maven og spiste aldrig noget. Bagefter svor jeg, at jeg aldrig mere i mit liv ville have en deadline, men kun lave bøger, som er færdige, når de er færdige«, sagde Jakob Martin Strid til Politikens Carsten Andersen tidligere i år, da han efter et tiårs selvvalgt interviewpause presset af forlaget Gyldendal atter indvilligede i at give enkelte interview.

LÆS OGSÅ

Offentlighedens søgelys fik han nok af i perioden med striben.

Siden har han arbejdet i en mikroskopisk og derfor ikke særlig dyr københavnerlejlighed med at lave bøger, der ligesom Astrid Lindgrens, Halfdan Rasmussens og i det hele taget de bedste bøger for børn taler til mennesker i alle aldre om fantasi, ømhed, håb og omsorg for hinanden, ikke mindst.

Dogmatisk politiske eller problemorienterede som mange af 1970'ernes børnebøger eller dystre i stemninger som mange af det seneste årtis billedbøger er Strids sindelag som kunstner ikke. I interviewet i Politiken tidligere i år sagde han:

»De, der virkelig kender til verdens hårdhed, klynger sig til lyset«.

I samme interview udtrykte Strid også helt klart, hvad han virkelig ønsker sig: »Jeg vil bare gerne være i fred og have arbejdsro«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere