Manden bag bogstavbusserne fylder år

TRANSPORT. Johannes Sloth har i  hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med trafik – mest med busser, og han sluttede som chef for Movia.
TRANSPORT. Johannes Sloth har i hele sit arbejdsliv beskæftiget sig med trafik – mest med busser, og han sluttede som chef for Movia.
Lyt til artiklen

I sidste uge berettede Politiken om den københavnske bus 5A, der snart har lige så mange passagerer som Københavns Lufthavn og samtidig er et klippekort til hovedstadens mangfoldighed. En af hovedmændene bag bogstavbusserne er Johannes Sloth, der i 16 år sad ved rattet i den kollektive bustrafik som administrerende direktør for først HT, siden HUR og Movia, der Danmarks største trafikselskab.

Bussen tegner et tydeligt billede af klasseopdelingen i samfundet I hans tid som chef gennemgik hovedstadens bustrafik en stor forandring. Udskillelsen af HT’s egen busdrift, salget til Arriva, udlicitering af bustrafikken, tilpasning af bustrafikken til de store københavnske infrastrukturinvesteringer, metroen og Øresundsbroen og en stor kommunalreform, der medførte fusion af de tre sjællandske trafikselskaber. »A-busserne er ubetinget vores vigtigste produkt og en markant kundesucces. Det var vores svar på metroen. Vi ville lave metro på gadeplan, og det har kunderne taget til sig. Både S-busser og P-busser var svar på nye transportbehov, og de har også været succeser«, sagde han i et afskedsinterview med transportnyhederne.dk i 2009. Johannes Sloth er uddannet civilingeniør og arbejdede fra 1971 til 1993 under Vejdirektoratets vinger, hvor han var ansat som udviklingschef og vicedirektør. Af skelsættende bidrag tæller hans arbejde i 1970’erne for den første koordinerede uheldsstatistik i Danmark, der parrede uheldsdata med vej- og trafikdata. Værktøjet gjorde det muligt at udpege de såkaldte sorte pletter på vejnettet og gav viden om, hvordan veje og vejkryds ikke bør udformes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her