Når Thomas Møller Thomsen kører til og fra arbejde mellem Hellerup og Lyngby i sin Audi A6 Avant, overvejer han end ikke at tage bussen.
Heller ikke når han skal til lufthavnen, snupper han buslinje 5A, der ellers kan bringe ham direkte til terminalen. Og det endda med startpunkt tæt på hans arbejdsplads.
Det skyldes ikke kun, at han er direktør for FDM, Forenede Danske Motorejere. Men mere at køreplanerne slet ikke hænger sammen – især ikke, hvis han har andre gøremål før eller efter flyrejsen.
»Bilen er et uundværligt transportmiddel for de fleste, når job, familie, fritid, børnenes gøremål og alt det andet skal hænge sammen«, siger Thomas Møller Thomsen, der dog tager tog til lufthavnen i ny og næ.
Rejse gennem sociale klasser
80 procent af alle personkilometer i Danmark foregår i bil, påpeger FDM-direktøren. Og om man så fordoblede togdriften fra de knap 10 procent, den udgør i dag, ville det stadig være 70 procent af personfærdslen, der foregik i bil, påpeger han.
I dag fejrer Københavns (og Nordeuropas) passagerrigeste buslinje, 5A, ti-års fødselsdag og på mange måder dens rute en rejse gennem samfundets sociale klasser.
Busnørden Thomas: Jeg kan kende forskel på 5A og 350S på lyden
Med start i Husum skærer ’Tarzanruten’ gennem ghettoer i Brønshøj og på Nørrebro, før den i Indre By samler kuffertbærende kunder op, der skal fragtes fra hotellerne forbi den velhavende del af Amager og Kastrup Strandpark for til sidst at ende i lufthavnen.
Men det tager ikke mere end et par ture at bemærke, at 5A i de fattigere kvarterer er væsentligt mere fyldt, end når de socialt belastede boligkarreer mod rutens slutning erstattes af villaer med carporte. Det har sin forklaring. De rige gider groft sagt ikke køre med offentlig transport.
Bussen er for de fattige
Opgørelser fra Trafikstyrelsen og Danmarks Statistik viser, at lavindkomsthusstande oftere benytter den kollektive trafik end velhavende. Hver gang en person i en husstand med en årlig indkomst under 150.000 kroner transporterer sig 100 kilometer, køres de 29 af dem med offentlig transport.
SE OGSÅ
Anderledes forholder det sig for husstande, der årligt har mere end 500.000 kroner til rådighed. Her tegner bus og tog sig blot for 7 af 100 transportkilometer.
Og på trods af de store økonomiske forskelle bruger husstande i den laveste indkomstgruppe 3.604 kroner om året på kollektiv transport mod 2.437 kroner i den rigeste indkomstgruppe.
Ekstra transporttid
En undersøgelse foretaget for FDM har vist, at blandt over 1.000 bilister var prisen for en busbillet ikke det afgørende – men de havde stort set alle et tidsmæssigt tab ved at tage offentlig transport til arbejde i stedet for at sidde i bilkøer.
Hver anden svarede, at det kostede dem mere end en halv times ekstra transporttid med tog eller bus.
Hver syvende kunne endda forudse mere end en time i tabt tid. Kun 6 procent ville opnå en tidsmæssig fordel.
Meningsløst
Thomas Møller Thomsen er helt med på bestræbelserne på at reducere antallet af biler i de tættest befolkede dele af landet.
»Men vi kan jo ikke sende S-tog ud til hver en forstad. Og så skal den kollektive transport blive så pålidelig, at man ikke hele tiden oplever forsinkelser«, siger Thomas Møller Thomsen, der derfor også går ind for flere og bedre veje, også på indfalds- og ringvejene ved København, der ifølge Vejdirektoratets prognoser om få år propper endnu mere til i biler.
LÆS OGSÅ Nørrebro samler turban, tørklæder og træsko i 5A
Og så synes motorejernes førstemand, at det er noget pjat, at regeringen bruger en halv milliard kroner på at sænke billetpriserne en smule i det offentlige transportsystem. Penge, som blev udløst til erstatning af den betalingsring omkring København, der ikke blev til noget.
»Lavere billetpriser kan måske få nogle cyklister over i toget, og det er da rart for dem. Men samfundsøkonomisk giver det ikke mening«.
fortsæt med at læse
