Busserne i hovedstaden - herunder den for tiden vokseværksramte linje 5A - er på længere sigt ikke fremtidens store trafikløsning i storbyen. Passagertallet i bussystemet er styrtdykket fra 235 millioner passagerer i år 2000 til 190 millioner nu, især på grund af metroens kometvækst. LÆS OGSÅNørrebro samler turban, tørklæder og træsko i 5A »Metro og tog vinder over bussen, for den er ikke ligefrem den mest komfortable og hurtige måde at rejse på«, som medlem af regeringens Trængselskommission Susanne Krawack udtrykker det. Transport-revolution Allerede til januar skal den første indrapportering til regeringen finde sted, og om et år skal hun og de 23 andre medlemmer af kommissionen komme med deres endelige bud på, hvordan hovedstadsområdets mylder af trafikanter kan komme hurtigere, sikrere, mere præcist, mere miljøvenligt og mere behageligt frem til deres bestemmelsessteder. Når nu den forkætrede betalingsring rundt om København ikke kunne blive til noget, da regeringen ombestemte sig. Man skulle ellers tro, at Susanne Krawack kun ville tale pænt om busserne, for hun er konsulent i den grønne tænketank Concito og burde vel egentlig rose alt, der kunne konkurrere med bilerne? Men i det enorme puslespil af veje og skinner handler det om at holde hovedet koldt og se realistisk på, hvad der har effekt. LÆS OGSÅ5A har snart flere kunder end lufthavnen Og selv om der på nogle strækninger skal gøres bedre plads til busserne, vil de mere og mere få en sekundær rolle som maskiner, der bringer mennesker hen til de skinner, der skal bringe dem videre med metro, tog, S-tog og letbane. 'Tilbringerbusser', som det hedder. I går fortalte Danmarks Radio København ellers, at nogle medlemmer af Trængselskommissionen ikke tror på, at kommissionen nogensinde finder en erstatning for betalingsringen, men så pessimistisk er Susanne Krawack ikke. »Inden for de næste få år vil fremskridtene komme som små nøk i den rigtige retning. Jeg tror, der er politisk vilje til det«.

Susanne Krawack har ellers ikke fået den nemmeste rolle i kommissionen: Hun skal lede en arbejdsgruppe, der skal undersøge, om bilisterne, buspassagererne, togpendlerne og alle de andre trafikanter kan påvirkes til at ændre adfærd, og hvad der skal til »for at fremme samkørsel, delebiler, cyklisme, mere miljøvenlige biler, rejser uden for myldretiden og overflytning fra biler til kollektiv trafik«, som det hedder i arbejdsgruppens opgavebeskrivelse. Danskere vil have frihed Lidt af en mundfuld, men som Susanne Krawack siger: »Vi er et frihedselskende folk, så der skal være mange valgmuligheder«, og så remser hun en masse af de ideer op, der skal undersøges: letbaner, flere supercykelstier, udbyggede delebilordninger, længere busser i særlige busspor, mere samkørsel i bil, særlige motorvejsspor til biler med passagerer, omlægning af parkeringsmulighederne, mere intelligent trafikstyring - og formentlig mere asfalt: »Der er en stor udfordring med trafikken på kryds og tværs uden for Københavns kommunegrænse, hvor letbaner kan være én løsning, men det kan også være i form af udbygning af veje. Motorring 3 er lige blevet udvidet, og prognoserne viser, at den sander til igen i flere biler, så ofte er det en relativt kortsigtet indsats - men i nogle sammenhænge kan det alligevel blive nødvendigt at udbygge veje«, siger den grønne civilingeniør, der indtil i sommer var direktør i Trekantområdet i Østjylland. LÆS OGSÅGoran er chauffør på den mest hektiske rute gennem København Susanne Krawack tror på, at delebiler og samkørsel kan blive et meget mere potent virkemiddel. »Hvis alle bilister havde én potentiel bilist med på turen, ville det rent teoretisk halvere trafikmængden. Men vi skal have nogle meget større ordninger, og der findes it-systemer, hvor gps snakker med mobiltelefoner, så man kan annoncere, at: Jeg kører herfra og til København klokken det og det, er der nogen, der vil med?«. Og lad os så lige vende tilbage til busserne. For de vil stadig være der om 10-20 år. Men Susanne Krawack tror ikke på, at nogen af dem kører på diesel i år 2020. Mange vil være på gas, og elbussen er stærkt på vej. I starten af 2013 tager busselskabet Movia Danmarks to første store elektriske busser i fuld skala i brug som et forsøg i to år. Busserne er kinesiske. Skinner afløser gummihjul Hvad buslinje 5A angår, kan det også være, at den får aflastning om nogle år. Og det er tiltrængt. Turen fra Husum Torv til Langebro tager i dag op mod 50 minutter, men de linje 5-sporvogne, der kørte samme tur for fyrre år siden, brugte kun 35 minutter til nogenlunde samme strækning. Og nu har Københavns Kommune sat 5 millioner kroner af til at undersøge mulighederne for at lægge en letbane - altså noget, der ligner en sporvogn - mellem Herlev og Nørrebro Station, som er rygraden af 5A's dækningsområde. Selv kører Susanne Krawack sjældent med bus til sit arbejde på tænketanken på Frederiksberg. »Jeg gør det mest for oplevelsens skyld, for man ser meget fra en bus. Men ellers tager jeg som regel cyklen. Altså, lige i dag tog jeg faktisk bilen, fordi det regnede, og fordi det var efterårsferie - så jeg satsede på, at der var bedre plads på vejene«.