Har man stået på toppen af en vakkelvorn menneskepyramide og lært, at man kan mere, end man tror, og at vennerne bærer - så har man også fået en vis livsduelighed. Sådan lyder den gennemgående tankegang hos lederen af Gøglerskolen i Aarhus, cirkusdirektør Poul Christian Asmussen eller PC, som han kaldes. Det handler om at give unge positive oplevelser og selvtillid, så de kan udvikle sig socialt. Gennem et badutspring. Gennem en saltomortale. Gennem en hæsblæsende hiphop. Og også gennem den træning og disciplin, der skal til, for at man kan danne en menneskepyramide. Det hører med, at den nu 60-årige Poul Christian Asmussen selv har et veludviklet lege-gen. Han vil gerne lege og eksperimentere, og hans egne erfaringer får ham til at tro på, at andre også kan få noget ud af at træde ud, hvor det ikke altid bærer på den måde, man troede, det ville bære. På Gøglerskolen har P.C. Asmussen i årevis forfulgt sin tankegang, først ved at give danske unge og herunder en del flygtninge- og indvandrerunge uden for det gængse uddannelsessystem cirkusoplevelser for at give dem selvtillid.
Og for nogle år siden blev tankegangen eksporteret til Syrien, hvor Gøglerskolen var med til at etablere en cirkusskole for unge i en lokal flygtningelejr. Med støtte fra Røde Halvmåne fik unge irakiske og palæstinensiske flygtningebørn erfaring med at udføre halsbrækkende numre ved at tro på medmennesker. En tro, som måske netop de børn ikke hidtil havde haft stor anledning til at have. P.C. Asmussen har ikke selv gået den lige vej. Han blev smidt ud af gymnasiet, han blev bz'er og besatte huse i København, og han eksperimenterede med stoffer under ungdomsoprøret, men overskriften har hele tiden været jagten efter at skabe en bedre og mere menneskekærlig verden. Som voksen har han både holdt foredrag om og trænet unge i at turde give slip og finde ind til kernen af sig selv. Det er ikke tilfældigt, at det lige blev Gøglerskolen, han valgte at bruge kræfter på. I den PC'ske verden er gøgl og kreativitet ikke bare farverige, men nødvendige størrelser i et samfund, der ellers har tilbøjelighed til at tilgodese dem, der kan i forvejen.
