Det er hårdt at være billedhugger, især hvis man som Erik Varming bruger materialer, hvis form gør modstand mod enhver forandring og påvirkning, materialer som granit, marmor, bronze.
For her skal der skæres, hugges, bores eller slibes, hvis det er sten, eller formes og støbes, hvis det er bronze. Malere har det ulige nemmere. For oliefarve og akryl er bløde og smidige substanser, som man nærmest kan gøre alt med. I sammenligning er en billedhugger en kunstner, der bruger en frygtelig masse energi på at lave værker, som ingen eller kun få har lyst til at købe. For hvem har lige så mange skulpturer stående på deres gulve og i deres vindueskarme, som de har billeder hængende på deres vægge?






























