I visse kredse er Galleri Bo Bjerggaard og galleristen Bo Bjerggaard gået hen og blevet synonymer. Men det er en misforståelse.

Mens galleriet kun er en historie på tretten år, er galleristen selv nu en midaldrende herre, der runder de halvtreds. Og mens galleristen stadig er i ét stykke, trods den megen sport (løb, cykling, workout og boksning!), er galleridriften et partnerskab mellem tre. De tre er: Morten Korsgaard, som Bo Bjerggaard har kendt, siden de gik i første klasse på Zahles Skole. Britt Bjerggaard, som er hustru. Og endelig fødselaren selv, der ikke bare er gift med Britt, men også med galleriet – endda så mange timer i døgnet, at man kan blive helt nervøs for hans helbred. Bo Bjerggaard ville oprindelig være noget med banker og marketing, og det er bestemt ikke det værste, man kan ville være, hvis man i virkeligheden hellere vil være kunsthandler. For skal man overleve i galleribranchen, er der ikke fremtid i at være en blåøjet idealist, der helst ikke vil blande noget så ophøjet og smukt som billedkunst sammen med noget så lavt og grimt som penge. Efter at have taget en HD i finansiering og kreditvæsen og en cand.merc. i afsætnings- og erhvervsøkonomi, endda på én gang, stod Bo Bjerggaard godt rustet til en karriere i pengeverdenen og – skulle det snart vise sig – i kunstverdenen. Den første karriere begyndte med en ansættelse som supervisor i et analyseinstitut, så fulgte job som marketingskonsulent først i Fællesbanken A/S og så i Dagbladenes Markedsføringscenter. I 1987 blev han knyttet til Privatbanken, som efter en større fusion blev til Unibank. Her havde han titler af projektleder, sektionschef samt markeds- og informationschef. Det var, mens Bo Bjerggaard arbejdede som salgs- og marketingchef i Bankinvest, at kontakten til Louisiana blev etableret.