Mogens Camre undrede sig ikke, da det for nylig viste sig, at hans adresse, ifølge anklagemyndigheden, blev søgt af attentatmanden Omar el-Hussein på en computer på en it-cafe i timerne mellem det første skudangreb på Krudttønden i februar sidste år og angrebet på synagogen.
»Det undrer mig ikke, for over halvdelen af mine venner er under politibeskyttelse på grund af trusler. Men jeg er jo ikke så betydningsfuld som Kurt Westergaard eller Pia Kjærsgaard«, sagde Mogens Camre efterfølgende.




























