Det var nærmest en fødselsdagshilsen på forskud, at DR i sidste uge genudsendte von Triers spøgelsesserie ’Riget’ (1994), for det var med den, at Baard Owe som garvet mand i slutningen af 50’erne fik et nyt gennembrud og nærmest blev kult i rollen som den dæmonisk syrede overlæge Bondo, der i sin forskermani lod mørkets kræftsvulst indoperere i sig selv.
Slående er det nærvær, han kan udstråle selv på en skærm. Der er en helstøbt ro og en senet styrke over hans fremtoning, der samtidig lader ane en sitrende undergrund af noget ubestemmeligt anderledes – signaleret af stemmens lette syngen, et spor af hans norske opvækst.



























