»Jeg ser temmelig fjollet ud. Og jeg har en pibende stemme, så der er altså grænser for, hvad jeg kan slippe af sted med«, svarede skuespilleren Tom Hanks tidligere i år, da en journalist fra The Sunday Times spurgte ham, hvor ond han ville kunne drives til at spille.
I betragtning af den ikke helt uretfærdige selvkarakteristik – der er en særlig blid naivitet i Tom Hanks’ ansigtstræk – har den californiske skuespiller ikke desto mindre været strålende i en meget lang række af forskellige roller, siden han begyndte at spille teater i slutningen af 1970’erne. I biograferne kunne han første gang ses i en lille rolle i den ikke særlig mindeværdige thriller ’Han ved du er alene’ i 1980. Det er 80 (!) film- og tv-roller siden, og i mange af dem har han været uforglemmeligt god.
Efter at han havde spillet sin første hovedrolle i komedien ’Splash’ (1984), fik flere instruktører øje på hans talent, og i 1988 blev han Oscar-nomineret for første gang for sin præstation i ’Big’ som drengen Josh, der på magisk vis pludselig befinder sig i en voksens krop.
Det skulle ikke blive den eneste gang, hvor Tom Hanks’ umiddelbart tillidsvækkende naive udstråling kombineredes med dyb menneskelig indsigt.
40'ernes Hollywood-førstedame fylder rundtI 1990’erne, da Tom Hanks’ nuværende status som en af Hollywoods største og bedst betalte skuespillere blev grundlagt, spillede han sørgende og sympatisk ung enkemand i den kærlighedsindviklede komedie ’Søvnløs i Seattle’, var troværdigt afmagret aids-syg, retfærdighedssøgende homoseksuel i dramaet ’Philadelphia’ og gjorde titelrollen i ’Forrest Gump’ til et begreb med sin mindeværdige præstation som det ikke så intelligente, men godhjertede menneske.
I samme årti nåede han også at have hovedrollen i andre af de mest sete amerikanske film i de år: Han var derudover både astronaut i ’Apollo 13’ og sherif i ’Toy Story’, flirtende forretningsmand i ’You’ve Got Mail’, amerikansk soldat under Anden Verdenskrig i ’Saving Private Ryan’ og fængselsbetjent på dødsgangen i ’Den grønne mil’. Blandt andet.
Og selv om han fra 2000 også har spillet kritiserede publikumssucceser som i ’Da Vinci Mysteriet’, har hans lune, kloge spil været med til at gøre også kritiske politiske thrillere og originale komedier til gennemroste blockbustere af den slags, man gerne genser. Eksempler på det er samarbejdet med instruktøren Steven Spielberg i f.eks. ’Catch Me If You Can’ (2002), ’Terminalen’ (2004) og ’Spionernes bro’ (2015).
Den kejtede verdensstjerne in spe
Tom Hanks’ baggrund for at blive skuespiller var alt andet end ubesværet. Han har fortalt, at han som barn i Californien var sygeligt genert og kejtet, at han prøvede at kompensere for det ved at være sjov, og at det var en plage for ham, at han så ofte i løbet af sin barndom skulle prøve at finde nye kammerater.
Tom Hanks’ forældre blev skilt, da han var 4 år. Da han fyldte 10, havde han allerede prøvet at bo 10 forskellige steder i Californien sammen med sin far, dennes nye hustru og sine hel- og halvsøskende.
Tom Hanks’ baggrund for at blive skuespiller var alt andet end ubesværet
Da han som ung begyndte at studere teater og få timer i skuespil, gik han ustandselig alene i teatret og fik set alle klassikerne. I 1978 giftede han sig med den amerikanske skuespiller Samantha Lewes.
De fik to børn og blev skilt i 1987. Året efter giftede han sig med sin nuværende hustru, skuespilleren og filmproducenten Rita Wilson, som han også fik to børn sammen med.
Den mest vellidte mand i Hollywood
De fleste Hollywoodpar kan sladdermedier ved hjælp af lidt ond vilje støve et eller andet uldent op om. Det er aldrig rigtig lykkedes med Tom Hanks og Rita Wilson. Den demokratiske Tom Hanks, der har gjort meget for at støtte miljøorganisationer og homoseksuelles rettigheder offentligt, må være en af Hollywoods mest vellidte mænd. »Han er sandsynligvis en ud af en håndfuld af mennesker i den her branche, om hvem man ikke kan få nogen til at sige et ondt ord«, har hans kollega Julia Roberts sagt.
Præsidenten, så mange elsker at hadeOg Tom Tykwer, der instruerede en af Tom Hanks’ seneste film, ’A Hologram for the King’ med bl.a. også Sidse Babett Knudsen, er enig. I forbindelse med premieren på ’A Hologram for the King’ sagde instruktøren:
»Faktisk er der ikke nogen i verden, der ikke kan lide Tom Hanks«.
Ud over at spille skuespil arbejder han også som instruktør og som filmproducent. Bl.a. har han været med til at producere politiske dokumentarfilm og den fantastisk galgenhumoristiske og Emmy-belønnede tv-serie ’Olive Kitteridge’ med Frances McDormand.
Han har vundet to Oscar-statuetter (for ’Philadelphia’ og ’Forrest Gump’), og derudover har han modtaget talrige film- og tv-priser gennem årene. På vej med Tom Hanks i hovedrollen er i indeværende biografår en filmatisering af Dan Browns ’Inferno’.
fortsæt med at læse




























