Et forbud mod at holde åbent om natten i spillehaller vil kunne inspirere andre trængte brancher, vurderer forskere. Skatteministeren vil bremse sort arbejde på spillestederne med et forbud mod at holde natåbent.
»Det er vidtgående at ville forbyde en bestemt type forretninger at holde åbent om natten med den begrundelse, at de ikke har en indtjening, der gør det muligt at overholde skatteregler og give overenskomstmæssig løn«, siger centerleder Søren Kaj Andersen fra forskningscentret FAOS på Københavns Universitet.


























