Manglen på kvinder i toppen af statsadministrationen skyldes ikke længere, at kvinder er mindre uddannede eller selvsikre end deres mandlige kolleger. Derimod er forklaringen, at kvinderne tit går ved firetiden. For det er ofte i de sene eftermiddagstimer, at chefen uddelegerer de spændende opgaver, og at man kan gøre sig bemærket. Det viser en ny undersøgelse af, hvorfor kvinder ikke bliver ledere. »Vejen frem til et lederjob handler ikke bare om at lægge mange timer på arbejde, men også om at være til stede i de rigtige situationer på de rigtige tidspunkter. Det kan kvinder med børn typisk ikke, fordi de har tabt kampen på hjemmefronten og ender med at skulle købe ind, hente børn og lave mad. I ministerierne hersker en mandlig norm om at være synlig og fleksibel sidst på eftermiddagen. Den er baseret på, at man har en baglandsperson hjemme. Det har kvinderne ikke«, siger cand.scient.pol. Helle Bach. Spørgeskema afklarede formodninger Sammen med cand.scient. pol. Peter Sidelmann har hun fået 787 akademikere i 15 departementer til at udfylde et spørgeskema, samt interviewet 26 medarbejdere. Det blev til deres speciale på statskundskab på Aarhus Universitet, samt en af de største danske undersøgelser af, hvorfor kvinder ikke bliver ledere. Ved at stille en lang række spørgsmål undersøgte de, om en lang række formodninger holdt. Den stærkeste forklaring viste sig at være, at de formelle og uformelle krav på arbejdspladsen favoriserede mænd, og at kvinderne ikke i samme grad som mænd var villige eller i stand til at nedprioritere børnenes behov. »Det overraskede mig meget, at arbejdsdelingen i hjemmet gik så hårdt ud over kvinders karrieremuligheder. Vi har trods alt at gøre med højtuddannede kvinder«, siger Helle Bach. Hver femte departementschef er kvinde Blot hver femte chef i departementerne er en kvinde, og det ærgrer direktør i Personalestyrelsen Lisbeth Lollike: »Jeg troede egentlig, at det ville ændre sig med de unge kvinder, der kommer nu. Og jeg troede faktisk også, at man var ved at nedbryde den kultur med at skulle være der til klokken syv om aftenen«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























