truet. Siden 1989 har China Town Market solgt kinesiske specialiteter på Vesterbro. Men metrobyggeriet har slugt det meste af butiksfacaden og 80 procent af omsætningen. Foto: Miriam Dalsgaard

truet. Siden 1989 har China Town Market solgt kinesiske specialiteter på Vesterbro. Men metrobyggeriet har slugt det meste af butiksfacaden og 80 procent af omsætningen. Foto: Miriam Dalsgaard

Økonomi

Metroen misinformerer butiksejere for at slippe for erstatningssager

Metroselskabet skamrider regler i vejloven , siger juridiske eksperter.

Økonomi

Københavns ældste kinesiske marked, China Town Market, har en attraktiv beliggenhed skråt over for Hovedbanegården.

Eller snarere havde.

For adgangen og udsynet til butikken har i over et halvt år været kraftigt indskrænket på grund af metrobyggeriet i Reventlowsgade og Stampesgade. Byggepladsen har opslugt indgangspartiet og halvdelen af butiksfacaden, så kunderne skal gå uden om en fire meter høj afskærmningsmur for at komme ind.

Indehaveren, Ma Xoi, har forsøgt sig med et interimistisk skilt med navn og pil på den grønne metromur i Reventlowsgade.

»Siden de lukkede området af i januar, er kunderne blevet færre og færre. Vi oplever en 80-procents nedgang i omsætningen, for ingen kan finde os«.

LÆS OGSÅ Ma Xoi har solgt kinesiske specialiteter her på Vesterbro siden 1989. Men aldrig har forretningen kørt så dårligt som nu. »Vi ved ikke, om vi må lukke eller flytte. Vi gør vores bedste for at overleve, men vi kan ikke holde længe«, sukker Ma Xoi.

Ren misinformation
Politiken har i den forløbne uge beskrevet, hvordan København oplever butiksdød på grund af de 21 metrobyggepladser, og hvordan de forretningsdrivende løber panden mod metromuren i forsøget på at få erstatning.

Således afvæbner Metroselskabet de erhvervsdrivende med en standardbemærkning om, at »man i en storby som København skal kunne tåle omfattende byggeaktivitet i en længere årrække«, som kontorchef i Metroselskabet Christine Hammer har refereret til Politiken.

Men det er ren og skær misinformation. Sådan siger Christian Mogensen, der som formand for ankeinstansen Taksationskommissionen fra 1992 til 2001 behandlede flere af de første metrosager.

»Metroselskabet har i mange år skamredet regler i vejloven om, at så længe der er adgang til virksomheden, skal den ikke have erstatning. Men ifølge retspraksis er der stor forskel på vejarbejde og metroarbejde; typisk flytter vejarbejde sig løbende, mens metroarbejdet bliver det samme sted«, siger Christian Mogensen.



Han henviser til en erstatningssag i Østre Landsret i 2002, der har dannet præcedens. Metroselskabet havde anket Taksationskommissionens kendelse om, at forretningen Ullerichs Konfektion skulle have erstatning for det omsætningsfald, som et metrohegn ved Nørreport Station havde forårsaget.

Millionerstatning
Metroselskabet pegede i sin argumentation på vejlovens ordlyd om, at der ikke gives erstatning, så længe der er etableret »fornøden vejforbindelse«. Men det underkendte Østre Landsret, og en ellers fallittruet indehaver af Ullerichs Konfektion kunne med tårer i øjnene modtage en erstatning på 1,3 millioner kroner.

»Det er barske løjer, der foregår omkring Metroselskabet. Den lille mand er oppe imod en myndighed med grænseløse ressourcer personelt og økonomisk. Selvfølgelig skal store anlægsarbejder gennemføres, men hvis staten gør borgere fortræd i forløbet, må den betale for det«, siger Christian Mogensen.

Trods dommen bruger Metroselskabet stadig vejlovens logik, når erhvervsdrivende henvender sig for at få oplysning om deres rettigheder. Lajla Aurbakken måtte lukke sin smørrebrødsforretning på Sønder Boulevard på grund af en fire meter høj væg lige foran facaden. Forinden havde hun ringet til Metroselskabet:

»Jeg fik at vide, at jeg bor i byen og må kunne tåle det; jeg kunne kun få erstatning, hvis man ikke kunne komme ind i forretningen. Derefter måtte jeg fyre mine ansatte en efter en, og jeg kan stadig ikke komme af med lokalerne. Havde jeg kun haft smørrebrødsforretningen, måtte jeg gå fra hus og hjem«, siger Lajla Aurbakken, der ejer to andre restaurationer.



Christian Mogensen og en advokat med speciale i ekspropriation mener, at Metroselskabet tromler de små butikker.

»Metroselskabet afskærer folk fra at forsvare deres retsstilling ved at give oplysninger baseret på en meget subjektiv fortolkning af loven. Men det er altså statens forlængede arm, og den bør opfylde lovens formål i stedet for med næb og klør at smyge sig uden om erstatningskravene«, siger Christian Schwarz-Hansen, partner i advokatselskabet Lead.

»Jeg er ret sikker på, det er en bevidst strategi for at undgå, at der kommer hul på bylden; hvis en erhvervsdrivende først kommer igennem med et krav, har Metroselskabet ikke 5, men 100 sager foran sig«, fortsætter han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har ikke hørt noget fra metroen«

Metroselskabet nægter at oplyse, hvor mange skattekroner selskabet har sat af til erstatning historisk og aktuelt. Politiken forsøgte i går forgæves at få en opfølgende kommentar fra Metroselskabet. Tidligere på ugen sagde kontorchef Christine Hammer:

»En af Metroselskabets opgaver er at vejlede de forretningsdrivende om deres rettigheder og muligheder. Vi gør dem opmærksomme på, at alle kan få prøvet deres sag ved Ekspropriationskommissionen«. I den lukningstruede China Town Market på Vesterbro bliver indehaver Ma Xoi overrasket, da Politiken oplyser ham om hans ret til at søge erstatning: »Jeg ved ingenting om kompensationsmuligheder. Jeg har ikke hørt noget fra metroen og er i det hele taget i vildrede«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce