Ser man på de finansielle markeder op til denne weekend, så kunne man forledes til at tro, at konflikten mellem Iran og USA efter det amerikanske drab på den iranske topgeneral Qassem Suleimani enten var ovre eller aldrig havde fundet sted. Kurserne er tilbage på niveauet fra før konflikten, og der er god appetit på mere risiko for flere aktier. Men det kan gå galt.
Normalt er det en simpel rygmarvsreaktion for de finansielle markeder at reagere negativt på nyheder, der signalerer farlige begivenheder som den, der fandt sted i Mellemøsten i den forløbneuge, både drabet på topgeneralen og den ganske vist spagfærdige iranske respons med missiler. Der kom en reaktion, men den blev særdeles afdæmpet og kortvarig – i denne omgang.
Finansmarkedernes modtagelse af nyhederne fra Den Persiske Golf står i slående kontrast til de skræmte reaktioner hos politikere verden over, ikke mindst fra modstanderne af den amerikanske præsident, Donald Trump, hjemme i USA. Frygten for krig var nærværende alle steder, og mange topchefer, også danske, føler med rette et stort ansvar for deres medarbejderes personlige sikkerhed i området.
Det virker, som om flertallet på finansmarkederne agerer i tillid til, at drabet på Qassem Suleimani forbliver et blip på skærmene, hvor der handles aktier. At det går som i september sidste år, da et droneangreb på de saudiarabiske oliekilder lammede produktionen i månedsvis, men i øvrigt ikke fik konsekvenser af nævneværdig art for de finansielle markeder eller den økonomiske vækst.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
