0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skat kræver millionerstatning af banker i udbyttesag

En stor og kompliceret sag bliver nu endnu større og kompliceret, lyder det fra Skattestyrelsen, der efter indstilling fra Kammeradvokaten rejser erstatningskrav mod 9 udenlandske banker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Fagdirektør Kenneth Joensen holder doorstep-pressemøde om udbyttesagen.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skattestyrelsen kræver nu millioner i erstatning fra 9 udenlandske banker, som hjalp en canadisk pensionskasse med at hæve 900 millioner kroner i den danske statskasse. Penge, som pensionskassen efter styrelsens mening ikke havde krav på.

Healthcare of Ontario Pension Plan (Hoop), som forsikrer 340.000 ansatte i sundhedssektoren i den canadiske provins Ontario, fik de mange penge udbetalt som refusion af skat på udbytte af danske aktier.

Skattestyrelsen mener ikke, at Hoop var retmæssig ejer af aktierne og dermed havde ret til at få skattepengene tilbage fra Danmark.

Ikke mistanke om svindel

Der er ikke mistanke om bedrageri som i den store sag om udbytteskat for 12,7 milliarder kroner – Hoop-sagen handler alene om, hvordan skattejuraen skal forstås.

Vi mener, at det er det rigtige at gøre, selv om det er mere besværligt

Både Hoop og Nordea, som hjalp canadierne med at søge om tilbagebetalingen, er i forvejen sagsøgt af Skattestyrelsen med krav om tilbagebetaling af alle 900 millioner kroner. De sager ligger i Østre Landsret, hvor der endnu ikke er sat dato på, hvornår sagerne kan behandles.

Skattestyrelsen har siden efteråret sammen med Kammeradvokaten gennemgået et stort bilagsmateriale som viste, at 9 udenlandske banker var involveret i de manøvrer, som endte med udbetalingen på 900 millioner kroner til Canada.

»Derfor har vi nu rejst erstatningskrav mod 9 udenlandske banker«, sagde Kenneth Joensen, fagdirektør i Skattestyrelsen Erhverv, på et pressemøde tirsdag.

8 af bankerne er afkrævet beløb, som svinger mellem 14 og 224 millioner kroner. Samlet er kravene mod dem på 880 millioner kroner. Den sidste af bankerne, som var Hoop’s depotbank, kræver Skattestyrelsen 900 millioner kroner fra. Kenneth Joensen afviste at navngive de 9 banker.

Nordea: Vi har ikke ansvar

»Det er så at sige de samme penge, vi rejser krav for over for alle parter. Det er en solidarisk hæftelse«, sagde Kenneth Joensen, som erkendte, at de nye erstatningskrav mod de ni banker gør en stor og kompliceret sag endnu større og mere kompliceret.

»Vi mener, at det er det rigtige at gøre, selv om det er mere besværligt. Men når der er flere sagsøgte, så øger det også chancen for at få betaling for de krav, man har«, sagde Kenneth Joensen.

Både Hoop og Nordea har afvist Skattestyrelsens krav.

»Det er vores vurdering, at vi har overholdt vores forpligtelser og ikke har et ansvar i sagen. I Nordea vil vi ikke medvirke til skatteunddragelse«, sagde Nordeas chefjurist Anders Holkmann Olsen, da banken blev stævnet af Skattestyrelsen i september i fjor.

Annonce

Læs mere