Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Et billede på det økonomiske problem i Danmark og det meste af verden: Nedlukkede samfund, hvor folk er blevet bedt om at blive hjemme. Billedet er taget onsdag morgen over Langebro og Knippelsbro i København.

Danske Bank: Kort, men barsk nedtur kan blive afløst af optur næste år

Dansk økonomi vil skrumpe 2,5 procent i 2020 under coronakrisen, forudser Danske Bank i ny prognose.

Økonomi

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronavirusset har sendt Danmark ud i en økonomisk nedtur med tusindvis af nye ledige hver dag.

Selv om det ventes at blive vekslet til en optur, når landet åbner igen, vil 2020 blive det værste år for dansk økonomi siden 2009.

Sådan lyder det fra Danske Bank i en ny prognose, hvor banken dog også ser risiko for et langt værre scenarie.

Banken forudser, at Danmarks bnp, som er et udtryk for størrelsen på økonomien, skrumper 2,5 procent i år.

Det vil være omtrent det halve af 2009, hvor finanskrisen for alvor skyllede ind over landet. Det vil ifølge Danske Bank til gengæld blive vendt til en optur i 2021 på 2,5 procent.

Prognosen er baseret på, at der fra midten eller slutningen af april bliver lempet på den lang række af de restriktioner, som regeringen har vedtaget for at begrænse smitten af coronavirus. Indtil videre gælder regeringens restriktioner til og med 13. april.

I øjeblikket er den økonomiske aktivitet i Danmark ifølge Danske Bank omkring en tredjedel under det normale.

Det skyldes, at mange virksomheder er lukket ned eller kører på nedsat blus - for eksempel fordi der mangler materialer og er færre ordrer, eller fordi ansatte er hjemme.

Hjælpepakker vil tage en stor del af faldet i økonomien

Den stribe af hjælpepakker, der er vedtaget af Folketinget, vil ifølge Danske Bank tage en stor del af faldet i økonomien, men ikke nok til at redde alle virksomheder og arbejdspladser.

Danske Banks prognose er nogenlunde på niveau med en lignende, som Jyske Bank sendte på gaden torsdag.

Jyske Bank forudser et fald på 3,3 procent i 2020. Begge banker understreger, at prognosen er langt mere usikker end normalt.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri, som repræsenterer 11.500 virksomheder, har malet et langt mere dystert billede. Her er forventningen et fald i bnp på 6,7 procent i 2020.

Både Danske Bank og Jyske Bank medgiver, at der er risiko for en hårdere nedtur, men det er ikke deres hovedscenarie.

»Den store stigning i arbejdsløsheden, vi ser lige nu, og det store indkomsttab blandt selvstændige og virksomhedsejere kan betyde mangel på efterspørgsel efterfølgende, også selv om der bliver gjort meget fra statens side for at undgå det«.

»Selve chokket fra krisen kan sidde dybt i forbrugere og virksomheder«, skriver Danske Bank.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden