0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Topøkonomer vil give forbrugspenge til folk med lave indkomster

Det er usikkert, om lavere moms vil føre til et højere forbrug, lyder det fra nuværende og tidligere vismand.

Økonomi

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når dansk økonomi skal løftes op efter coronakrisen, er den mest effektive løsning at sende ekstra penge til studerende, ledige og pensionister frem for at sænke momsen eller give skattelettelser.

Sådan lyder det fra vismand Carl-Johan Dalgaard, der er formand for Det Økonomiske Råd, og hans forgænger, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det skriver Jyllands-Posten erhvervsmedie, Finans.

»Hvis du giver pengene til studerende, ledige, pensionister eller andre på overførselsindkomst, er du rimelig sikker på, at pengene bliver brugt og brugt hurtigt, og det gør det nemmere at leve op til kravet om en kraftig effekt i en afgrænset periode«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Finans.

Han og Carl-Johan Dalgaard nævner også, at man kan vælge at udløse de 100 milliarder kroner i feriepenge, som lige nu er indefrosset frem til, at hver enkelt dansker går på pension.,

Ny ferielov

De er indefrosset på grund af overgangen til en ny ferielov i år.

Derimod vil det ifølge økonomerne være mindre effektivt at sænke skatten eller momsen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, foreslog for to uger siden at halvere momsen for at sparke gang i forbruget.

Carl-Johan Dalgaard siger til Finans, at effekten ved at sænke momsen er usikker, da man ikke kan være sikker på, at butikkerne sænker priserne tilsvarende, og om de lavere priser fører til højere forbrug.

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, vil over for Finans ikke afvise, at man kan sende penge i for eksempel de studerendes retning.

DF: Husk folkepensionisterne

Men han advarer om, at man skal passe på med at udhule forskellen i overførselsindkomster og det at have et arbejde, når det kommer til at sende flere penge til ledige og pensionsnister.

Hos Dansk Folkeparti har formand Kristian Thulesen Dahl feriepengene øverst på sin liste sammen med en forhøjet udbetaling til pensionisterne - for eksempel ved at gøre folkepensionen skattefri i en periode.

»Det er helt oplagt, at man giver danskerne mulighed for at få de indefrosne feriepenge udbetalt«.

»De blev indefrosset for ikke at overophede økonomien, men nu er vi i den stik modsatte situation, og derfor kan penge bruges til at sætte gang i forbruget«.

»Derudover er det på tide, at vi husker folkepensionisterne. De er efterhånden de eneste, som ikke har fået en hjælpepakke endnu«, siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at kommentere økonomernes forslag.

Han henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, der ikke vil kommentere de konkrete forslag.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden