0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erhvervsmanden Ole Andersen er død

Ole Andersen, bestyrelsesformand i Bang & Olufsen og tidligere i Danske Bank, er afgået ved døden.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bang & Olufsens bestyrelsesformand, Ole Andersen, er tirsdag afgået ved døden, oplyser selskabet. Han blev 63 år gammel.

Ole Andersen har tidligere haft flere fremtrædende positioner i dansk erhvervsliv. Han har blandt andet tidligere været bestyrelsesformand for Danske Bank.

Næstformand for Bang & Olufsens bestyrelse Juha Christensen siger i selskabets meddelelse:

»Det er med stor sorg, at vi har modtaget meddelelsen om Oles alt for tidlige død. Det har været et privilegium at arbejde sammen med Ole, og vi takker ham for hans store bidrag til Bang & Olufsen de sidste mange år«.

»Vores tanker og medfølelse er med Oles familie og venner i denne meget svære tid«.

Ole Andersen var særligt i den brede offentligheds rampelys i sin tid som bestyrelsesformand fra Danske Bank. Her kom han for bordenden i 2011 og skulle dermed starte med at hive banken op efter finanskrisen.

Efter omkring to år på posten fyrede Ole Andersen bankens administrerende direktør Eivind Kolding og indsatte nordmanden Thomas Borgen på posten som topchef for banken.

Måtte forlade Danske Bank

Både Thomas Borgen og Ole Andersen kom under pres, da avisen Berlingske skrev om formodet hvidvask gennem bankens estiske filial. Sagen endte med, at begge måtte forlade banken.

Ud over Danske Bank og Bang & Olufsen har han også været bestyrelsesformand i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen, som han forlod i slutningen af 2018.

Ole Andersen startede sin karriere i revisionsvirksomheden Arthur Andersen i 1984 og havde siden flere stillinger inden for køb og salg i virksomhederne SEB og Alfred Berg.

I 2003 blev han partner i kapitalfonden EQT, hvor han blev mangemillionær i løbet af sine fem år i virksomheden.

Siden 2008 har han udelukkende beskæftiget sig med bestyrelsesarbejde.

Han har tidligere fortalt til Jyllands-Posten, at den sparsomme fritid går med blandt andet racerløb på lukkede baner, tennis og cykling. Ole Andersen efterlader sig en hustru og to voksne døtre.

I sin meddelelse om hans dødsfald oplyser Bang & Olufsen ikke, hvad dødsårsagen er.

Selskabet agter at gennemføre en ekstraordinær generalforsamling onsdag som planlagt.

Ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden