0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bilsalget tog revanche i juni - men halser stadig efter

Der blev i juni nyregistreret 14.300 biler. Det er 24,2 procent flere end i maj, oplyser Danmarks Statistik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen (arkiv)
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilsalget tog et stort spring i juni, hvor det var 24,2 procent højere end i maj. Det oplyser Danmarks Statistik.

Det er dog ikke nok til at kompensere for det store fald, som udbruddet af coronavirus har tilført branchen.

Samlet er salget i april, maj og juni således faldet med 18,6 procent fra niveauet i de tre foregående måneder.

Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, mener, at salget formentlig har nået bunden for denne omgang.

»Vi kan med dagens tal se et lille lys i mørket og ane de første konturer af et rebound til bilsalget«, skriver han i en analyse.

Han vurderer, at stigningen i juni skyldes, at mange udskød bilkøbet i marts og april - blandt andet på grund af udfordringer med at prøvekøre bilerne.

Derudover spillede den generelle usikkerhed omkring økonomien med stigende ledighed også ind, vurderer privatøkonomen.

»Vi forventer derfor, at der bliver mere travlt ude hos de danske bilforhandlere i takt med genåbningen, som kan byde på en pukkel i den førstkommende tid for derefter at stabilisere sig på et lavere niveau end før krisen«, skriver Brian Friis Helmer.

Det er særligt salget af biler til erhverv, som er blevet ramt i andet kvartal. Det er faldet med 39 procent fra kvartalet før.

Selv om bilsalget er revancheret en smule i juni, advarer Brian Friis Helmer dog om at glæde sig for tidligt.

»En mere langvarig krise vil også ramme bilsalget hårdere end vores nuværende scenarie og gøre en del af de seneste måneders nedgang mere permanent«, lyder advarslen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts