0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Salget af boliger i november er aldrig set højere

Normalt falder antallet af bolighandler i november, men i år er salget på niveau med de foregående måneder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Arkivfoto.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Normalt er november en drøj måned for landets ejendomsmæglere, fordi der bliver handlet færre boliger, i takt med at det bliver mere mørkt og koldt.

Det har ikke været tilfældet i år, hvor der i november blev handlet 8993 boliger. Det er det højeste nogensinde for årets 11. måned. Det viser tal fra Boligsiden, der er ejet af landets store ejendomsmæglerkæder.

Normalt plejer antallet af salg at falde i november. Men salget har i år været på niveau med de foregående måneder.

Hos Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at aktiviteten på boligmarkedet aldrig har været højere, hvis man tager højde for, at salget normalt dykker i november.

»Boligmarkedet kan virke totalt afkoblet fra virkeligheden, men en stærk økonomi fra inden krisen, hvor mange ikke har mærket krisen på egen økonomi, kombineret med lave renter og mange boligsnakke over spisebordet har gjort, at boligmarkedet er buldret derudad«, siger han i en kommentar.

Rekordmange boligsalg

For 2020 lyder salget af boliger på 87.800, og det har allerede overgået 2019 med 9.000 handler, selv om der endnu ikke er kommet tal for december.

Det høje antal bolighandler i årets løb betyder, at udbuddet af boliger er det laveste i 14 år.

Det har været med til at gøre det til sælgers marked, og priserne på huse og lejligheder er steget henholdsvis 5,5 procent og 7,4 procent sammenlignet med priserne for et år siden.

Priserne er steget endnu mere på sommerhuse. Her skal man i gennemsnit betale 13 procent mere end sidste år.

Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank forventer, at 2021 vil byde på lidt mindre aktivitet, og han forventer prisstigninger på 1-2 procent for huse, mens der ventes et uændret niveau på lejligheder og sommerhuse.

ritzau