0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Carlsberg ser lysere på 2021 efter god start på året

Corona har ramt Carlsberg i første kvartal. Alligevel løftes bunden af forventningerne til 2021.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronaudbruddet med nedlukninger og restriktioner har ramt Carlsbergs salg i Vesteuropa i årets første tre måneder.

I Asien og Central- og Østeuropa er året dog startet stærkt. Udviklingen får nu bryggerigiganten til at være mere optimistisk for 2021.

Carlsberg løfter i en salgsopdatering for første kvartal onsdag sin forventning til årets organiske vækst - altså uden opkøb - i driftsindtjeningen.

Der ventes nu en vækst på mellem fem og ti procent i år. Tidligere ventedes en vækst mellem tre og ti procent.

Driftsindtjeningen er kort sagt de penge, der er tilbage fra salget, når udgifter til varer, administration, løn og ned- og afskrivninger er trukket fra.

»Selv om usikkerheden omkring, hvordan pandemien vil udvikle sig i de kommende kvartaler fortsat er stor, er vi tilfredse med, at vi kan løfte bunden af vores indtjeningsforventning«, siger topchef Cees ’t Hart.

Måde at sende penge tilbage på

I januar, februar og marts er salget organisk vokset med 3,8 procent til knap 13 milliarder kroner.

I Vesteuropa faldt omsætningen 14,9 procent. Det blev dog opvejet af udviklingen i Asien og Central- og Østeuropa. Her steg salget henholdsvis 30,4 og 3,1 procent.

»Mens covid-19 fortsætter med at være en udfordring på mange af vores markeder, viser vores geografiske eksponering sin styrke, da stærk vækst i volumen på flere markeder på tværs af alle tre regioner mere end opvejer udfordrende omstændigheder på andre markeder«, siger Cees ’t Hart.

Samtidig lancerer Carlsberg onsdag et aktietilbagekøb på op til en milliard kroner. Det er en måde at sende penge tilbage til aktionærerne på.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier større.

ritzau

Annonce

Læs mere