0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

For første gang i 2021 faldt arbejdsløsheden i marts

Ledigheden faldt i marts til 4,5 procent fra 4,6 procent i februar. Økonom ser yderligere bedring på vej.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Nu ansættes der igen personale i restaurationsbranchen, og det vil kunne mærkes på arbejdsløsheden i Danmark, vurderer cheføkonom.

Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter to måneder med stigende ledighed faldt arbejdsløsheden i marts.

Her faldt antallet af ledige, når der korrigeres for sæsonudsving, med 1800 personer til 128.600 personer.

Det svarer til, at ledigheden i marts faldt til 4,5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. I februar var den på 4,6 procent.

Det hidtil højeste niveau under coronakrisen var i maj sidste år, hvor ledigheden var på 5,5 procent.

Ifølge cheføkonom Las Olsen, Danske Bank, blev udviklingen hjulpet på vej af travlhed i blandt andet byggeriet.

En del af samfundet genåbnede også i marts, men det var ifølge økonomen en begrænset åbning.

Blandt andet fik udvalgsvarebutikkerne lov til at slå dørene op. Restauranter og barer har dog først kunnet genåbne i april.

»Vi skulle gerne se nogle markant bedre tal i april og maj, når der for alvor skal ansættes folk til for eksempel restauranter igen«.

»Tallene for arbejdsløshed omfatter ikke de mange, der er sendt hjem med lønkompensation, så reelt er udsvingene i økonomien noget større«, skriver han i en kommentar.

Yderligere bedring på vej

Siden corona ramte Danmark i starten af marts sidste år, er ledigheden faldet i 8 ud af 13 måneder.

Faldene har dog været større, hvilket betyder, at der er 24.490 flere ledige end i februar 2020, inden corona ramte.

Her var ledigheden på 3,6 procent - det laveste niveau siden 2009.

Ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank, vil den næste tid byde på yderligere bedring.

»Genåbningen kommer til at fungere som en fjeder for dansk økonomi, der springer i vejret over den kommende tid«.

»Feriepengene og vaccineudrulning tilføjer hertil både ekstra og længere springkraft«, skriver han i en kommentar.

I kølvandet på finanskrisen toppede arbejdsløsheden på 6,2 procent i august 2010, hvor knap 166.000 personer var ledige.

Ledigheden nåede samme niveau i april, maj og juni i 2012.

ritzau

Læs mere: