Parcelhuse til salg.
Foto: RASMUS BAANER

Parcelhuse til salg.

Bolig

Fagfolk advarer mod nye tilstandsrapporter

Regeringen er tæt på at lancere ny, brugervenlig tilstandsrapport. Men den forringer boligejernes muligheder for at få forsikringsdækket skjulte skader, advarer fagfolk.

Bolig

Det skal være slut med teknisk komplicerede tilstandsrapporter, der er umulige at gennemskue og forstå for helt almindelige forbrugere.

Når man ændrer et system så gennemgribende og uden dybere undersøgelser af konsekvenserne, så vil det uundgåeligt udløse en masse sammenstød i klagesystemet

Efter årelange diskussioner og masser af kritik er regeringen tæt på at lancere en ny og mere brugervenlig tilstandsrapport, der med en pædagogisk farveskala kan vurdere din nye boligs sundhedstilstand og afdække eventuelle skader i murværk, fundamenter og tagkonstruktioner.

Men få måneder før den ventede lancering 1. februar 2019 står fagfolk i kø for at dumpe de nye rapporter.

Ringere forbrugerbeskyttelse

I iveren efter at forenkle har myndighederne ændret eller omformuleret de gældende definitioner af byggeskader.

Og det vil uvægerlig ændre retspraksis, udløse bunker af klagesager og forringe forbrugernes muligheder for at få forsikringsselskaberne til at dækket de skjulte skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporten, lyder kritikken.

»Ironisk nok fører den nye karakterskala til en ringere forbrugerbeskyttelse. Færre skader vil simpelthen være dækket fremover via ejerskifteforsikringen. Det kan blive en grim overraskelse for boligejerne«, siger Bjørn Christiansen, direktør i Bfbe, brancheforening for de større bygningssagkyndige og energikonsulenter.

Meldingen er den samme fra landets boligadvokater, der kalder de nye tilstandsrapporter en ommer:

»Når man ændrer et system så gennemgribende og uden dybere undersøgelser af konsekvenserne, så vil det uundgåeligt udløse en masse sammenstød i klagesystemet. For dermed underminerer man jo den retspraksis og de klare afgørelser, der har formet sig gennem mange år. Det her kan ikke undgå at få konsekvenser for forbrugerne«, siger boligadvokaternes næstformand, Peter Boe Christensen.

Han frygter især konsekvenserne af det nye systems definition af alvorlige skader, der har fået farven gul. Her skal de byggesagkyndige, ifølge forslagets nuværende tekst, vurdere potentielle skader på længere sigt – og tager de fejl, eller er de upræcise, kan de selv blive afkrævet erstatning.

»Derfor er vi ret sikre på, at mange byggesagkyndige vil hælde en masse mindre alvorlige skader over i den røde kategori, der omfatter de mest kritiske skader. For her er der tale om aktuelle skader i en så enkel og konkret definition, at de byggesagkyndige ikke risikerer et erstatningskrav«.

Men jo flere konkrete skader, der bliver nævnt i tilstandsrapporten, jo vanskeligere bliver det for forbrugeren at få dem dækket af deres forsikringsselskaber. For de dækker alene de skader, der ikke er nævnt i tilstandsrapporten.

Med de nye tilstandsrapporter er det slut med det K-baserede karaktersystem, hvor eventuelle skader på boligen bliver opdelt i K1’ere, K2’ere og de mest alvorlige K3’ere. Nu er det farverne rød, gul, grå og sort, der viser, om skaderne er kritiske, alvorlige eller bare i småtingsafdelingen.


Dyrere tilstandsrapporter

Men i den proces kan selv små ændringer af formuleringer, vilkår og definitioner have stor betydning for forsikringsdækningen på et marked, hvor mere end 55.000 ejerboliger blev handlet sidste år.

Har du eksempelvis repareret en revnet tagplade i dit nye hus, fordi den var karakteriseret som en kritisk K3-skade, kan du i dag få dækket udgifterne, hvis det senere viser sig, at den revnede tagplade gav andre skeder i tagkonstruktionen.

I det nye farvesystem vil en revnet tagplade typisk få farven rød, men her vil en sådan følgeskade kunne afvises af forsikringen, også selv om den hverken har været kendt for køber, sælger eller den bygningssagkyndige, mener Bjørn Christiansen.

»Forbrugerne bliver taget som gidsler i den lange periode, der kommer til at gå, før en ny retspraksis bundfælder sig. Og prisen på en tilstandsrapport kan ikke undgå at stige, når alle skal på efteruddannelse og starte forfra«, siger han.

Også forsikringsselskaberne er skeptiske. Her er kritikken dog først og fremmest rettet mod myndighedernes ambition om at skabe et mere brugervenligt system.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan godt være, at de nye tilstandsrapporter har fået nogle fine farver, men det bliver ikke nødvendigvis lettere for forbrugerne at forstå, hvad de skal med en tilstandsrapport og hvad der er meningen med den tilkøbte ejerskifteforsikring«, siger Martin Persson, chef for ejerskifteskader i forsikringsselskabet Gjensidige.

»Og så er det altså vores klare fornemmelse, at forbrugerne efterhånden har vænnet sig til det K-system, vi har i dag«.

Det er Sikkerhedsstyrelsen, der står bag udviklingen af de nye tilstandsrapporter i samarbejde med en følgegruppe af eksperter, branchefolk og organisationer.

Direktør, Lone Saaby, understreger, at alle aktører og interessenter i stort omfang er blevet inddraget i arbejdet.

»Vores oplevelse er, at vi har strakt os meget langt for at imødekomme alle ønsker fra et meget bredt felt af interessenter. Men vi kan ikke gøre alle tilfredse, og vores primære interesse er altså forbrugerne og ambitionen om at skabe nogle tilstandsrapporter, der giver mere gavn og er nemmere at forstå«.

»Og vi mener faktisk, at vi har styrket retssikkerheden for forbrugerne netop ved at gøre dem nemmere at forstå«, siger Lone Saaby, der afviser, at de nye tilstandsrapporter ændrer et komma i den gældende retspraksis og forsikringsdækning.

»Vi ved godt, at der er delte meninger, og vi har loyalt viderebragt de involverede interessenternes indvendinger til ministeren. Men vi mener faktisk, at det produkt, som vi er ved at færdiggøre, er megagodt«, siger hun.

Men i følge flere kilder tæt på processen, har Sikkerhedsstyrelsen i vidt omfang set stort på følgegruppens kritik og input og forsøgt at få det til at se ud, som om det nye system havde bred opbakning.

Tidligere på måneden fandt et flertal af følgegruppemedlemmene det ligefrem nødvendigt at protestere skriftligt mod Sikkerhedsstyrelsens positive mødereferat og gøre det klart, at hverken bygningssagkyndige, energikonsulenter, ejendomsmæglere, arkitekter, boligadvokater eller parcelhusejere er trygge ved det nye system.

Forbrugerrådet bakker op

Mens de fleste medlemmer af følgegruppen er stærkt kritiske, er Forbrugerrådet Tænk overvejende positiv.

»Mange forbrugere forstår ikke de tilstandsrapporter, vi har i dag, og derfor støtter vi Sikkerhedsstyrelsens intention om at udvikle en mere forbrugervenlig model«, siger siger vicedirektør Vagn Jelsøe.

»Så længe vi ikke har set en overbevisende dokumentation for, at forbrugerne får en ringere skadesdækning i det forslag, der er på bordet, er vi optimistiske, med hensyn til at der kommer et godt resultat ud af det«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den analyse forstår boligadvokaterne ikke meget af.

»Hvad er det for en dokumentation, de vil have? Det kan godt være, at farverne og symbolerne i sig selv er lettere at forstå. Men man gør en relativt klar retsstilling uklar, man ændrer skadesdefinitionerne og dermed grundlaget for forbrugernes forsikringsdækning. Er det godt for forbrugerne«, spørger Peter Boe Christensen.

Sikkerhedsstyrelsens forslag til nye tilstandsrapporter blev i går afleveret hos erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), der træffer den endelige afgørelse om de nye tilstandsrapporters form og indhold.

Ministeren vil ikke kommenter sagen, før han har haft tid til at sætte sig ind i den.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce