Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Boligminister Kaare Dybvad (S) præsenterer i sit oplæg til ændring af den såkaldte Blackstone-paragraf fire konkrete tiltag, der skal gøre det sværere for kapitalfonde at tjene penge på kortsigtede investeringer i danske ejendomme.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er de fire initiativer, der skal sætte en stopper for boligspekulanter

Boligminister Kaare Dybvad (S) vil med fire initiativer ændre den omstridte paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven, og standse boligspekulanter som amerikanske Blackstone i at opkøbe, renovere og udleje ejendomme med groteske huslejestigninger til følge.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter flere ugers forhandlinger er boligminister Kaare Dybvad (S) klar med fire konkrete tiltag, som skal hinde boligspekulanter i at udnytte boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2 til at skaffe en hurtig profit.

Det skriver Berlingske.

»Det er ikke Blackstone, der bestemmer, hvad det skal koste at bo i vores hovedstad. Det skal vi selv, og nu sætter vi foden ned«, siger Kaare Dybvad til Berlingske.

Lovindgrebet skal ramme boligspekulanter, bremse huslejestigninger og trække renovationer af udlejningsejendomme i en grønnere retning – og ifølge ministeren helt uden at ramme andelsbolighaverne.

Det er ikke Blackstone, der bestemmer, hvad det skal koste at bo i vores hovedstad. Det skal vi selv, og nu sætter vi foden ned

Torsdag mødtes regeringen med en række af Folketingets boligordførere i tredje runde for at forhandle om ændring af boligreguleringslovens omstridte paragraf 5, stk. 2, den såkaldte Blackstone-paragraf.

Paragraf 5, stk. 2, blev skrevet ind i boligreguleringsloven i 1996 for at gøre det attraktivt for bygningsejere at opdatere især Københavns slidte boligmasse. Lovændringen gav således mulighed for at beslutte markante huslejestigninger, hvis udlejer foretager gennemgribende forbedringer for mindst 2.255 kroner per kvadratmeter eller godt en kvart million kroner per lejlighed.

Men det seneste år har paragraffen fået massiv omtale, fordi især udenlandske kapitalfonde som Blackstone bliver kritiseret for at misbruge den til at score store gevinster. Og det har boligminister Kaare Dybvad tænkt sig at gøre noget ved.

»Der er bare et stort incitament, sådan som lovgivningen er skruet sammen, til at lave kortsigtede investeringer, og sådan nogle som Blackstone bruger det«, siger han til Berlingske.

På mødet vil ministeren ifølge Berlingske præsentere disse fire initiativer:

Spekulantstop - Der skal gå ti år, fra en udlejer køber en ejendom, til udlejeren kan hæve huslejen efter paragraf 5, stk. 2. Det skal modvirke, at det er muligt at gå efter hurtige kortsigtede gevinster.

Krav til energimærkning - Krav om minimum energimærke C – mod energimærke D i dag – ved paragraf 5, stk. 2-forbedringer.

Huslejebremse - Justering af margin for det lejedes værdi ved at fjerne »væsentligt« fra paragraf 5, stk. 2, hvoraf det i dag fremgår, at huslejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi. Ifølge almindelig anerkendt praksis vurderes denne margin at være 10 procent.

Valgfri fastfrysning af valuarvurdering - Ministeren vil gøre det muligt for andelshavere med en valuarvurdering at fastfryse deres valuarvurdering med ønsket om at modvirke prisfald på andelsboliger.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden