0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Huse og lejligheder er faldet i pris – men mindre end frygtet

Både lejligheder og huse faldt i pris i april.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hansen Michael
Foto: Hansen Michael

Hvis man korrigerer tallene for sæsonudsving - og dermed tager højde for at de normalt ville stige i april - er huse faldet 1,2 procent i april og lejligheder 1,9 procent. (arkivfoto)

Bolig

Priserne på lejligheder og huse faldt marginalt i april, hvor antallet af bolighandler var lavere end normalt på grund af coronaudbruddet.

Priserne på huse faldt 0,1 procent, mens lejligheder dykkede 0,8 procent. Dermed er priserne faldet de seneste to måneder.

Det viser tal fra boligsiden.dk, der samler boligsalg fra landets ejendomsmæglere og har flere af de store kæder i ejerkredsen.

Hos Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at det beskedne fald skal ses, i lyset af priserne normalt stiger i april.

»Den forårseffekt er altså udeblevet for boligmarkedet i år og overdøves af coronaens stærke tag på den samlede økonomi«, siger han i en kommentar.

Hvis man korrigerer tallene for sæsonudsving - og dermed tager højde for at de normalt ville stige i april - er huse faldet 1,2 procent i april og lejligheder 1,9 procent.

Cheføkonom: Vismænd er for pessimistiske

Hos Realkredit Danmark vurderer cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, at boligmarkedet ikke er blevet så hårdt ramt som frygtet.

»Boligmarkedet har indtil videre holdt bedre stand end frygtet, når man tænker på den store økonomiske usikkerhed og den kraftige stigning i ledigheden over de seneste måneder«, siger han i en skriftlig kommentar.

Det Økonomiske Råd - kendt som vismændene - vurderede i april, at huspriserne kan falde mellem 8 og 11 procent i 2020.

Christian Hilligsøe Heinig vurderer, at den prognose er for pessimistisk på baggrund af de seneste tal for boligpriserne.

Der er også kommet tal for udbudte boliger i april. For første gang i 15 år er antallet af til salg-skilte på huse faldet fra marts til april. Det viser tal fra Finans Danmark. Udbuddet af lejligheder er derimod steget en anelse.

Flere ejendomsmæglere har meldt om stor interesse for sommerhuse efter genåbningen af samfundet efter påsken.

Indtil videre har det ikke for alvor vist sig i priserne på de faktiske salg.

Ifølge Boligsiden.dk faldt priserne 0,4 procent på sommerhuse i april.

Udbuddet af sommerhuse er faldet med knap fire procent og er på det laveste niveau i 13 år.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere