0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen besøger forleden 3F i Hobro for at tale med medlemmer, der havde mistet jobbet under coronakrisen.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark ramt af største ledighed i syv år

April var første hele måned med nedlukning under coronakrisen. Det gav en stor stigning i bruttoledigheden.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da Danmark lukkede i midten af marts, gav det efterfølgende en stor stigning i arbejdsløsheden.

Faktisk steg bruttoledigheden fra marts til april til det højeste niveau i syv år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I april, som var den første hele måned med nedlukning under coronakrisen, steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 personer i forhold til i marts.

Stigningen betød, at bruttoledigheden lå på 152.800 fuldtidspersoner i april, og at ledighedsprocenten derved endte på 5,4 procent.

Det er ikke set højere siden 2013, oplyser Danmarks Statistik.

Ifølge Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er der stor fare for, at antallet af arbejdsløse bliver højere end under finanskrisen.

Her var knapt 166.000 arbejdsløse.

»Samtidig må vi ikke glemme, at 205.000 lønmodtagere er sendt hjem med lønkompensation. En stor del af dem kan også risikere at blive arbejdsløse«, siger han i en skriftlig kommentar.

Når der sker en så stor stigning i arbejdsløsheden, som det var tilfældet i april, er der ifølge cheføkonomen også en risiko for, at flere bliver langtidsledige.

Det skal for alt i verden undgås, bemærker han.

»Derfor er det vigtigt, at vi kickstarter økonomien, så der bliver skabt flere job til de arbejdsløse, og vi gennem målrettet opkvalificering hjælper de arbejdsløse tilbage i beskæftigelse«, siger Erik Bjørsted.

Et lyspunkt midt i den store ledighed er, at de seneste tal for jobopslag viser, at virksomhederne igen søger arbejdskraft som førhen. Det fortæller økonom Anders Christian Overvad fra Arbejdernes Landsbank.

»Det giver de ledige bedre mulighed for igen at komme i beskæftigelse, og det bekræfter vores forudsigelse om, at det økonomiske tilbageslag vil være relativt kort. Recessionen vil dog blive dyb, og vi ser ikke ledigheden falde tilbage til de niveauer, vi så i februar, lige foreløbigt«, siger Anders Christian Overvad i en skriftlig kommentar.

I februar lå ledighedsprocenten på 3,7 procent mod altså 5,4 procent i april.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?