0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erhvervslivet roser ny aftale - men fyringer kan ikke undgås

Ifølge Dansk Erhverv er det ikke til at sige, hvor mange job aftalen om arbejdsfordeling vil kunne redde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ifølge Dansk Erhverv er det ikke til at sige, hvor mange job aftalen om arbejdsfordeling vil kunne redde.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv med den nye aftale om arbejdsfordeling undgår virksomhederne ikke fyringer.

Men aftalen vil afbøde omfanget af fyringer, fordi den giver mere fleksibilitet til virksomheder. Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Aftalen giver virksomheder mulighed for at dele arbejdet mellem medarbejderne i stedet for at skulle fyre den. Aftalen gælder for resten af året.

Mens folk er hjemme, skal de kunne modtage en forhøjet dagpengesats.

Ifølge Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv, er aftalen en stor hjælp for de virksomheder, der stadig er berørt af coronakrisen.

Han nævner blandt andet, at virksomheder stadig døjer med ordrenedgang, og at hoteller fortsat mangler gæster.

»Derfor er vi utroligt glade for den her aftale om arbejdsfordeling«.

»Virksomheder får nu mulighed for at sige til medarbejdere, at de i en periode skal arbejde tre dage, og så skal de være to dage på dagpenge«, siger Laurits Rønn.

Adspurgt hvor mange fyringer man undgår med aftalen, siger direktøren, at det er meget svært at sætte tal på.

Han siger også, at man ikke kommer til at kunne undgå fyringer.

»Men jeg er helt overbevist om, at det her kan afbøde antallet af fyringer, således at virksomheder får mulighed for at fastholde mange medarbejdere«, siger Laurits Rønn.

I Dansk Industri, der ligesom Dansk Erhverv repræsenterer mange af de danske arbejdsgivere, menes aftalen også at holde hånden under job.

»Det er en aftale, som vil redde mange arbejdspladser i en kriseperiode, hvor mange virksomheder ikke vil kunne beskæftige alle medarbejdere på fuld tid«, siger Kim Graugaard, viceadministrerende direktør i Dansk Industri, i en skriftlig kommentar.

Det muliges kunst

Aftalen om arbejdsfordeling blev indgået natten til mandag. Den er indgået af regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Aftalen erstatter ordningen om lønkompensation, som er udløbet med udgangen af august.

Under lønkompensationsordningen dækkede regeringen en del af lønnen for de medarbejdere, som virksomheder sendte hjem under coronakrisen.

Selv om aftalen om arbejdsfordeling bliver rost af Dansk Erhverv, så tror Laurits Rønn ikke, at den bliver lige så god som lønkompensationsordningen.

»Men det her er det muliges kunst, og vi bakker op om den her aftale og tror på, at den kan redde rigtig mange arbejdspladser«, siger han.

Aftalen om arbejdsfordeling skal implementeres hurtigst muligt og vil gælde til 31. december i år.

For etablerede deleordninger vil der være mulighed for en forlængelse på op til fire måneder ind i 2021.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce