0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Danmark en af globaliseringens sande vindere

Tysk tænketank har undersøgt virkningen af de seneste 20 årsglobalisering. Taberne er de fattige lande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg (arkiv)
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Nordisk. En tysk tænketank hver undersøgt, hvordan globaliseringen boner ud på bundlinjen hos de 42 økkonomisk stærkeste lande i verden. Danmark bliver kun overgået af finnerne.

Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Global økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danmark og en række andre EU-lande vinder på globaliseringen. Det skader ikke vores økonomi, at masser af arbejdspladser flytter ud af landet. Hvad vi taber på gyngerne, får vi ind på karrusellerne.

Det viser den seneste i en række store analyser af globaliseringens betydning for vores økonomi. Undersøgelsen, der er den hidtil mest omfattende, er lavet af analyseinstituttet Prognos for den pengestærke tyske Bertelsmann-stiftelse. Den omfatter de 42 økonomisk stærkeste lande i verden.

Ud over de højtudviklede industrilande hører en række såkaldte tærskellande som f.eks. Brik-landene, Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, med blandt de 42 økonomier.

For et stort europæisk land som Tyskland har globaliseringen alene betydet en ekstra indtægt på 100 milliarder euro (750 mia. kr.) hvert år fra 1990 til 2011. Det svarer til 20 procent af væksten i tysk økonomi. Samlet er det tyske bruttonationalprodukt øget med 2 billioner euro (15 billioner kr.) i undersøgelsesperioden.

Og så er Tyskland er ikke engang med på sejrsskamlen. Der står Finland på 1.-pladsen, Danmark på 2.-pladsen og Japan som nummer 3, hvis vi ser på den absolutte vækst i borgernes indkomst i perioden, bedømt i forhold til vores voksende grad af globalisering. Tyskland må tage til takke med en 4.-plads. (se grafikken i bunden af artiklen).

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts