Vi bliver fattigere – eller rettere sagt mindre rige, for vi er stadig meget velhavende i historisk perspektiv.
Men lige nu udhules vores købekraft af stigende inflation og de mest negative reallønninger i årtier. Stigende renter gør det samtidig markant dyrere at bo i en ejerbolig. Og højere renter får også kursen på obligationer og aktier til at falde, og derfor har de fleste danskere set værdien af pensionsopsparingen skrumpe med omtrent 10 procent siden nytår.


























