Ambitiøs. Arla producerer allerede 14 milliarder kilo mælk om året, men i 2020 forventes mejeriet at nå op på 16,5 milliarder kilo.
Foto: Joachim Adrian (arkiv)

Ambitiøs. Arla producerer allerede 14 milliarder kilo mælk om året, men i 2020 forventes mejeriet at nå op på 16,5 milliarder kilo.

Virksomheder

Arla vil oversvømme markedet med 2,5 milliarder kilo mælk

Mejerigiganten kritiseres for at ville øge mængden, når der er overproduktion i verden.

Virksomheder

Mejerikoncernen Arla vil de næste fem år producere endnu mere mælk, selv om Europa flyder i mælk, og mælkeprisen er halveret de seneste to år på verdensmarkedet.

I øjeblikket er Arlas årlige produktion på 14 milliarder kilo mælk. Men koncernens 12.700 andelshavere i 7 lande forventes at levere yderligere 2,5 milliarder kilo mælk i 2020. Det fremgår af Arlas nye strategiplan.

Verden har ikke brug for mere mælk lige nu. Det er dybt kritisabelt, at Arla fokuserer på mængder og ikke på pris

Det møder kritik fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM), der organiserer en stor del af Arlas andelshavere.

»Det vil være fint med en sådan plan, hvis Arla kunne afregne en pris med landmændene, som dækkede omkostningerne. Men det er jo ikke tilfældet. Jeg er meget utilfreds med Arlas udmelding om mere mælk. Verden har ikke brug for mere mælk lige nu. Det er dybt kritisabelt, at Arla fokuserer på mængder og ikke på pris«, siger Kjartan Poulsen, formand for LDM.

I forvejen er der en overproduktion af mælk på verdensmarkedet. Derfor mener Kjartan Poulsen, at endnu flere liter mælk vil presse prisen endnu mere.

Taber penge på mælk

4 af 5 danske mælkeproducenter har i øjeblikket underskud, fordi afregningsprisen på mælk er faldet med 20 procent det seneste år. Hver uge er der 5 producenter, der går konkurs.

Derfor har LDM foreslået Arlas ledelse at skære produktionen med 5 procent.

Men det har mejerikoncernen afvist, og Arlas næstformand, Jan Toft Nørgaard, mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før der kommer mere efterspørgsel på mælk og mejeriprodukter.

»Vi vurderer, at hvis der kommer en normal situation igen, så er der meget, der tyder på, at vores ejere har lyst til at producere 2,5 milliarder liter mælk mere, fordi de tror på, at der er en merværdi. Så har vi som andelsselskab en pligt til at være forberedt på at tage mælken, når den kommer, og ikke kun reducere mælken til pulver eller dyrefoder«, siger Jan Toft Nørgaard.

Arlas mål er at forædle en stor del af mælken til mejeriprodukter, som kan give en højere pris til koncernen. Lige fra smør, specialoste og mozzarella til yoghurt og andre mælkebaserede drikke.

Mejerikoncernen er især stærk i det nordlige Europa og Mellemøsten. Nu vil Arla satse på vækst i USA og Nigeria, og koncernen håber, at Rusland på et tidspunkt vil ophæve importforbuddet mod mejerivarer.

Ud over Danmark skal den øgede mælkeproduktion komme fra Arlas andelshavere i Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg.

»Hvad markedet vil give for varerne, kan vi ikke styre. Men vi kan sikre den rigtige kvalitet og den rigtige ernæringssammensætning, og det er det, som vi i vores strategi lægger endnu mere fokus på. Vi skal uden for Europa og endnu mere ud til Fjernøsten, hvor der er et købedygtigt publikum og en større vækst i økonomien«, siger Jan Toft Nørgaard.

Men markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom er ikke imponeret over Arlas nye strategiplan.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mælkeproducenter spørger mig tit: Hvorfor kan en halv liter vand koste 14 kroner i en flaske, når en liter mælk koster mindre end det halve? Men det er meget simpelt, for hvis man producerer Egekilde, har man en prispolitik, og så producerer man ikke mere, end man kan afsætte til den pris. Mælk er anderledes. Her producerer man løs, og bagefter finder man nogle forbrugere, man kan afsætte det til. Det gør, at du beder om en lavere pris«, siger Palle Jakobsen.

Mælk som svinefoder

Der kan være andre forklaringer på prisforskellen, men ifølge Palle Jakobsen er det afgørende Arlas holdning til råvaren.

»Arla har længe opfordret til, at landmændene skal øge produktionen. Arla siger, at de nok skal afsætte den mælk – og hvis Arla ikke kan gøre det, vil jeg gerne gøre det for dem. Jeg har et firkantet hul hjemme på vejen med en rist hen over, og det kan jeg bare pumpe mælken ned i«, siger Palle Jakobsen og tilføjer:

»Men det afgørende spørgsmål er, hvilken pris man vil have for mælken. Det siger Arla ikke noget om. Hvis mælken falder i værdi, bliver den interessant til andre formål end at drikke den. Hvis den bliver billig nok, bliver den rigtig interessant i svinefoder«.

Mælk har en anden status

Men sammenligningen med vand er Arlas næstformand ikke enig i.

»Enhver familie skal have mælk. Derfor bruger detailhandlen mælk som en slagvare for at få folk ind i butikken. Men om de køber en liter vand, tænker folk ikke over, før de går ind i butikken. Derfor har mælk en anden status«, mener Jan Toft Nørgaard.

Han fremhæver, at Arla ikke bare skal være mælkeproducenter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi skal køre meget mere på, at vi har forædlede produkter. Det skal være sådan, at har man først lært at spise Lurpak, vil man kun spise Lurpak uanset prisen – og det er vi faktisk ret gode til«, siger Jan Toft Nørgaard.

Formand Kjartan Poulsen fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter mener, at Arlas øgede produktion vil øge udskilningsløbet blandt mælkebønderne:

»Jeg har svært ved at forstå de landmænd, der er så stolte over, at de kan producere mælk meget billigt. Vil de ikke tjene penge?«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden