0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Saudisk oliegigant mister titlen som verdens mest værdifulde selskab

Investorerne belønner Apple efter et stærkt regnskab torsdag. Aktien stiger til det højeste niveau nogensinde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marwa Rashad/Ritzau Scanpix
Foto: Marwa Rashad/Ritzau Scanpix
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Virksomheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har fredag fundet et tronskifte sted på aktiemarkedet.

Oliegiganten Saudi Aramco har siden december sidste år været det mest værdifulde børsnoterede selskab i verden, men fredag har Apple overhalet det saudiske selskab. Det skriver det norske medie E24.

Den amerikanske techgigant kom torsdag aften med et overraskende stærkt regnskab for april, maj og juni, hvor verden ellers har været ramt af coronavirus og restriktioner for at begrænse smitten.

Det blev fredag belønnet på aktiemarkedet, hvor aktien steg 10,5 procent i værdi. Det giver selskabet en værdi på 1.840 milliarder dollar.

Saudi Aramco havde torsdag aften en markedsværdi på 1.760 milliarder dollar.

Det er ifølge finansmediet Bloomberg News første gang, at Apples markedsværdi overstiger Saudi Aramcos. Inden det saudiske selskabs entré på børsen kappedes Apple med Microsoft om børstronen.

Faldende oliepris koster dyrt

Trods coronakrisen er Apples salg i april, maj og juni steget til 59,7 milliarder dollar - eller 378,4 milliarder kroner. Det er 11 procent mere end de samme tre måneder af 2019.

Det har særligt været mere rift om selskabets tilbehør og digitale services som apps og digitalt indhold. Salget af iPhones er dog stadig det, der indbringer den største bid af omsætningen.

Samtidig har Apple torsdag aften stillet sine aktionærer et udbytte i sigt på 82 cent - omkring 5,2 kroner - per aktie.

Den saudiske oliegigant Saudi Aramco gik på børsen i december sidste år og blev her værdisat til 2.000 milliarder dollar – som det første selskab nogensinde. Siden er det dog gået ned ad bakke for selskabet.

2020 har blandt andet budt på et voldsomt fald i oliepriserne, ligesom også udbruddet af coronavirus har sænket appetitten på at bore efter ny olie.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts