Sprogforsker Marianne Rathje og journalist Søren Korsholm inviterer indenfor i Politikens nye podcast om sprog, ’Bjørnetjenesten’.
I første afsnit handler det om emojis. Hvad gør det egentlig ved vores beskeder, når vi bruger en emoji? Og hvorfor er unge mennesker begyndt at få angst, når ældre mennesker sender en glad smiley?




























