I dagens podcast får du disse tre historier:
- Copenhagen Pride maler disse dage de københavnske gader regnbuefarvede, men har mistet både økonomisk støtte fra sponsorer og politisk støtte fra ligestillingsministeren. Vi taler med forperson Benjamin Hansen om, hvad det betyder for festen.
- Donald Trump har foretaget en holdningsmæssig kovending til emner som elbiler og TikTok. Vi spørger Jesper Thobo-Carlsen, om det har at gøre med ekspræsidentens nye venner i techindustrien.
- Har kvinder selv en del af ansvaret for at skulle købe flere fødselsdagsgaver og gøre oftere rent derhjemme end deres mænd? Det mener debatredaktør Susan Knorrenborg, der kalder mental load et spørgsmål om ældgamle kønsroller.
Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.
Om 'Lang Historie Kort'
Hver eftermiddag giver Politikens podcast ’Lang Historie Kort’ dig noget at tale om og tænke over. Du får tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.
Værter er Bo Søndergaard og Morten Skjoldager.


























