Hør dagens afsnit af ’Lang Historie Kort’, Politikens eftermiddagspodcast, der hver dag giver dig tre friske historier på kun 15 minutter, når klokken er 15.

Lang Historie Kort: Trump har ikke trukket trussel tilbage, freden er på vej til Gaza, Paddington falder for meget på halen i ny film

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I dagens podcast får du disse tre historier:

  • Statsminister Mette Frederiksen fik langt om længe mulighed for at tale med Donald Trump, som gerne vil have fingrene i Grønland. De talte sammen i 45 minutter, men det tyder ikke på, at samtalen har beroliget Mette Frederiksen, siger politisk redaktør Nilas Heinskou.
  • Der er endelig landet en fredsaftale mellem Israel og Gaza. Israel gik i krig med det erklærede formål, at organisationen Hamas skulle udslettes. Det er ikke lykkedes, men Hamas er ikke desto mindre gevaldigt svækket, siger kronikredaktør Marcus Rubin.
  • I dag er der biografpremiere på en ny film om bjørnen Paddington. De to første film i serien var både gode og succesrige, men den tredje film i rækken har for meget falde på halen-komik. Det mener filmanmelder Joachim Grundahl.

Hvis du vil lytte til dagens episode af ’Lang Historie Kort’, skal du have adgang til Politikens podcastapp. Det kan du få ved at gå ind på www.politiken.dk/shop og tegne et abonnement på masser af levende lyd.

Kasper Beck

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her